I Frederik den fjerdes regeringstid blev der lavet reformer, (Landmilitsen 1701) oprettet skoler og bygget nye slotte (Frederiksberg slot og Fredensborg). Det var en tid hvor man gik med paryk og kårde. Og en tid hvor Ludwig Holberg skrev sin komedier og havde teater i København. Det var også en tid med den Store Nordiske Krig (1700 og 1709-20). Den resulterede blandt andet i at Slesvig for en periode blev dansk igen. I en bog om tiden under Kong Frederik IV skriver Oluf Nielsen (1838-1896):
”Man fik Smag for franske Retter, The, Kaffe og Chokolade fortrængte de gamle stærke Drikke hos Kvinderne, hvilket derimod ikke var Tilfældet med Mændene, thi næppe har Drikfældigheden hos Borgere af Middelstanden været større end i denne Periode. En hidtil ukendt Luxus i Klædedragt trængte sig frem. Der var næppe den Skrædersvend, der ikke gik med Paryk paa Hovedet, Kaarde ved Siden og som ikke trak denne, naar han følte sig fornærmet.” ( Citat fra afsnittet ”Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730)” i "Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse" af Oluf Nielsen (1838-1896). Teksten, der  oprindeligt er udgivet i 1892, er publiceret på nettet af eremit.dk. Se den elektroniske udgave her.)

Kong Frederik IV og dronnningerne
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel fødte kronprins Frederik på Københavns slot 11. oktober 1671. Frederik overtager tronen fra sin far Christian den femte, da denne dør August 1699.
Frederik den fjerde blev gift tre gange. Han havde i længere perioder to koner af gangen. En til højre og en til venstre hånd. Han blev gift første gang som 25-årig. Det var den 5. december 1695 på Københavns Slot. Bruden var Louise af Mecklenburg-Güstrow. Ægteskabet var af praktisk art. Senere i 1701 giftede kongen sig til venstre hånd med Grevinde Vieregg. Hun døde dog allerede året efter. Den 4.april 1721, kort før Dronning Louises død, blev Frederik IV igen gift til venstre hånd med Anne Sophie Reventlow. Det vakte en del forargelse da Anne Sophie senere blev gjort til dronning. Hun var jo ikke af kongelig byrd.

Frederiks eftermæle 
Frederik IV kunne efter sigende ikke skrive godt på noget sprog, men tysk var det der lå ham nærmest. Han havde aldrig fået nogen ordentlig skolegang og havde store mangler i sin viden om verdenen, da han blev  konge. Alligevel regnes Frederik IV  for en af de bedre konger Danmark har haft.. Den 12. oktober 1730 døde han på Odense Slot. Og som man kan læse i Overkrigscommissair Øst's beretning, fik han en storslået begravelse med ligtog til Roskilde Domkirke.

Øverst: Relieffer på gravmælets sider fortæller om Frederik IVs reformer. En gruppe læsende børn skal minde om de skoler Frederik IV oprettede.
Nederst: Interiør fra Roskilde Domkirke. Sarkofagen er Dronning Charlotte Amalies, mor til Frederik IV. Roskilde Lokalhistoriske arkiv 2005