|
Intekk - konsulentafdeling for indtægtsdækket virksomhed - er et projekt som Roskilde Bibliotek udvikler i årene 2004-2007. Med Intekk vil Roskilde Bibliotek kunne tilbyde CB-området betalbare ydelser udenfor de områder, der normalt er gratis. Intekk finder sin bemyndigelse i Bibliotekslovens §20.
Som noget af det første vil Intekk satse på området informationskompetence.
Intekk stiller sine erfaringer fra samarbejde med undervisningsverdenen til rådighed for sparring, oplæg, temadage, etc. i samarbejdsområdet.
Dette er en del af den indtægtsdækkede virksomhed, hvorfor Roskilde Bibliotek tager betaling for indsatsen.
Intekk har udarbejdet strategier for Roskilde Biblioteks indsats på området. Strategierne fordeler sig på målgrupperne: samarbejdende biblioteker, undervisere samt studerende. Intekks indsatser og strategier vil løbende blive udvidet og offentliggjort her på hjemmesiden.
Har du spørgsmål til Intekk kan du kontakte: Projekt- og afdelingsleder : Anne Kathrine Skibelund, tlf. 46 31 50 14. Læs mere på Intekks egen hjemmeside: www.intekk.dk |