|
Mellem_rummet er kunst og events; nye måder at gå på biblioteket på og nye oplevelser at hente mellem hylderne
Mellem_rummet er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek og Museet for Samtidskunst og en udspringer af Roskilde Samarbejdet.
Sammen vil de tre institutioner udfordre og udvide grænserne for, hvad man kan opleve på et bibliotek og skabe nye forbindelser på tværs af rum og bruger. Billeder, genstande, musik, lyd og video vil sammen med oplæsninger og koncerter huske os på, at kunst nogle opleves bedst, hvor man mindst venter det.
Kontaktpersoner: Christine Banke / tlf: +45 4631 5044 Stine Staunsager Larsen / tlf: +45 3084 1215
-
BEATlioteket - en udstilling ved studerende fra Performance Design, RUC Med udgangspunkt i 50'ernes BEATkultur indrettede studerende ved Performance Design, RUC, et performativ rum, en ægte beatniklejlighed krydret med audiotive og visuelle input. Der afprøves hvorvidt BEATkulturens temaer - sex, stoffer, autonomi og frihed - er kronisk aktuelle for ungdomskulturen.
-
Black, Light and Glass En iscenesættelse af Kristian Hudes historiske billeder fra Roskilde by i Musicongrundens industrielle rammer af billedkunstner Ulrik Heltoft i samarbejde med designer Ronald Laurits Jensen. Udstillingen fandt sted på Musicon-grunden i Roskilde i forbindelse med arrangementet "Byen som skærm" .
- Digital litteratur
Forfatteren og billedkunstneren Christian Yde Frostholm læste op af sin digtsamling 'Afrevne ord'.
-
Film for de mindste på RUb. Med stor succes viser Roskilde Børnebibliotek film for de mindste børn på Roskilde Universitetsbibliotek i 3 perioder hen over året.
- Indsamling af sagn og eventyr fra 1800-tallet
Karsten Pharao fortæller og læser op af en række typiske eksempler. Karsten Pharao er bl.a. kendt som oplæser af 'Dagens digt' på Danmarks Radios P2.
- Kollektivt, anonymt - Digteren Mette Moestrup inviterer alle, som har lyst, til at bidrage til den åbne, fælles tekst, der hele tiden forandres og udvides, og som ikke tilhører nogen bestemt. Der var på Roskilde Bibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek installeret særlige skriverum, hvor man enten kan skrive på små papirlapper eller på computer via en blog på nettet. I kraft af bloggen kan man også deltage og følge med i tekstens udvikling hjemmefra http://kollektivt-anonymt.dk
De særlige skriverum blev udformet af arkitekt Eva Tind Kristensen.
- Lyd på stemmen - udstilling af en række lydværker fra Museet for Samtidskunst.
- Må jeg få om et glas vand? - Lydinstallation af billedkunstner Marianne Bramsen.
I en 10 min. lang lydmontage undersøger billedkunstner Marianne Bramsen reaktionerne på tilfældige og uanmeldte besøg hos borgerne med et tilsyneladende enkelt spørgsmål: ”Må jeg bede om et glas vand?” Montagen er en løsreven dokumentation af den distance dørtelefoner skaber i mødet mellem fremmede mennesker i en stor dansk provinsby. I egentlig forstand bliver spørgsmålet: ”Tør du vise tillid til en, du ikke kender, der ringer på din dør?” Værket opfanger alle de meget forskellige umiddelbare reaktioner, der afspejler alt fra angst til uforbeholden tillid. En ældre kvinde uddyber problematikken og giver sin forklaring på, hvorfor hun ikke kan åbne døren for en fremmed, der beder om vand. (fra præsentationen af lydmontagen på Museet for samtidskunst). - Se præsentationen af lydmontagen.
- SnakBox
SnakBox gav bibliotekets gæster, børn og voksne, mulighed for at lytte til et udvalg af gamle folkesagn for derefter at fortælle deres egne historier. Komponist Hans Sydow og forfatter Wivi Leth har med udgangspunkt i gamle danske folkesagn eksperimenteret med fortælling og erindring. De gamle sagn, myter og legender er en vigtig del af den fælles kulturarv og identitet, der rækker langt ud over landegrænser og tid.
- Touching Ronny – en jazz-udstilling.
En fotoinstallation baseret på jazzfotografen Ronny Jaques’ billeder. Han færdedes på 30’ernes jazzklubber og fotograferede nogle af de helt store jazzmusikere. Kunstnergruppen Presens, som alle har taget afgang fra uddannelsen Performance-design, har fået adgang til fotografens materiale fra dengang og brugte det i udstillingen. Udstillingen bød både på omfattende totalinstallationer og små overraskelser gemt i bibliotekernes kroge. Roskilde Biblioteks gamle jazz-lp’er bliver hevet op fra kælderen, og der er jazz-stemning i bibliotekets sal hver eftermiddag i perioden. Presens fokuserer på Ronny Jaques’ fotografier fra jazzens storhedstid fra slutningen af 1930’erne med fotos af Duke Ellington, Benny Goodman, Nat King Cole, Billy Holliday og Ben Webster i fantastiske live-optrædener i New Yorks ”Down Beat Club”. Billederne, der aldrig tidligere har været udstillet i Danmark, blev præsenteret i installationer, der bryder med den traditionelle fotoudstillings rammer. - Se billeder fra udstillingen.
- Turbo på ordet
En installation med tre computerskærme af digteren Christian Yde Frostholm. Installationen tager udgangspunkt i tre af forfatteren Per Højholts værker fra sidst i 60'erbe: Turbo, Punkter og +1. Højholt brugte sproget som byggeklodser, der kunne flyttes rundt som ønsket, og Frostholm har taget Højholt på ordet ved at indføre bevægelse i installationen. Ordene bliver animerede og går ture gennem sætningernes landskaber. - Se billeder udstillingen.
- Væk fra det flade billede - skulpturelle fotografier af Rosemaria Rex.
|