|
Roskilde Centralbiblioteks Inspirationsdage 2009
Til samarbejdsområdets biblioteker. Der inviteres til inspirationsdag på jeres eget bibliotek.
Bemærk: Der udbydes og afholdes 5 inspirationsdage i alt i 2009. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Formål: Formålet med inspirationsdagen er at sikre udviklingsorienteret, faglig rådgivning og videndeling gennem bedre ressourceudnyttelse på det enkelte bibliotek. Inspirationsdagen giver det enkelte bibliotek mulighed for at få en fælles referenceramme omkring de temaer de finder interessante og søger inspiration til.
Roskilde Bibliotekerne vil afprøve sin rolle som sparringspartner og inspirationsgiver ved at målrette tilbuddet til det enkelte bibliotek. I 2007 og 2008 har vi afholdt i alt 4 inspirationsdage og tanken er, at de biblioteker der endnu ikke har fået en inspirationsdag først får muligheden.
Det enkelte bibliotek vælger tre emner fra inspirationskasserne og herefter er der mulighed for at udpege et emne, som biblioteket vil gå mere i dybden med. I tæt dialog med det enkelte bibliotek bidrager Centralbiblioteket gerne som katalysator på de understøttende processer i den sidste del af programmet og sikrer at formål, vinkler etc. stemmer overnes med det enkelte biblioteks ønsker og behov.
Program:
- 08.30-10.30: 3 oplæg valgt ud fra inspirationskasserne
- 10.30-12.00: arbejde med bibliotekets eget tema
Emnerne aftales på forhånd med Roskilde Centralbibliotek
Deltagere: er bibliotekets eget personale.
Udgifter: afholdes af Roskilde Centralbibliotek
Emne/inspirationskasser: Hver kasse rummer indhold svarende til et oplæg på 30 min.
|
1) Brug brugerne - involvér brugerne i dit bibliotek
Stine Staunsager Larsen
|
Brugbrugerne.dk er et site for biblioteker, der giver mulighed for at få indblik i forskellige metoder og processer til at se brugerne i et andet og mere konkret perspektiv end tidligere.
Ud fra diverse cases gives der eksempler. |
|
2) E-ressourcer - Hvordan kan man arbejde med dem?
Hanne Bjørn
|
Inspiration til og erfaring med E-ressourcer.
E-læringsforløbet 13e er én af måderne til at få opmærksomheden skærpet hos alle i en organisation. Der er masser af muligheder for at finde og anvende ressourcerne – vi præsenterer et udvalg
|
|
3) Bogens gang - Lean Light
Gitte Gordon, Lise Kok Petersen
|
Roskilde Bibliotekerne har gennemført en analyse af bogens gang fra bestilling til levering ud fra Lean Light principper. Analysen afslørede forskellige problemstillinger og fokusområder.
Der gives en gennemgang af processen, samt små indblik i diverse udfordringer og resultater ved en sådan analyse.
|
|
4) Stress i hverdagen
Merete Hansen
|
Håndtér din stress. Få indblik i hvordan din arbejdsplads med forholdsvis få justeringer kan optimere opmærksomheden på stress i hverdagen.
|
|
5) Personas - analyser og metode-værktøjer
Isabella Gothen, Christine Bruun, Lise Kok Petersen
|
Har I brug for at sætte fokus på en særlig gruppe brugere? Vil I gerne tiltrække helt nye lånergrupper? Er der et særligt arbejdsområde, I vil sætte fokus på?
Personas-metoden giver mulighed for at arbejde strategisk med dette. Arbejdsgangsanalyse kan skabe overblik og give et grundlag for at ændre på procedurer.
Undersøgelser om brugeroplevet kvalitet kan give viden om, hvad jeres brugere synes om bibliotekets tilbud.
|
|
6) Tematisér din markedsføring
Pernille Carneiro Juel, Anne Kathrine Skibelund
|
Roskilde Bibliotekerne tilrettelægger i dag sin markedsføring ud fra årshjul og kvartalsvise kampagner. Det kræver vilje at prioritere mellem bibliotekets mange budskaber og det kræver god kommunikation på tværs af hele organisationen.
Til gengæld åbner det op for nye potentialer og giver kontakt til målgrupper, som ellers er svære at nå ud til. Få et indblik i hvordan man får bibliotekernes mange historier ud på utraditionelle måder
|
|
7) Markedsførings-elementer i praksis
Dorrit Birklund
|
Mangler du inspiration til din daglige markedsføring? Hvordan skal pjecer og foldere se ud og hvad skal de indeholde for at virke?
Få ideerne til det gode layout, herunder basale billedbehandlingsværktøjer til henholdsvis hjemmeside og tryk. |
|
8) Den kommunike-rende kollega – En kampagne
Lunde Ljungberg, Pernille Carneiro Juel
|
Roskilde Bibliotekerne gennemførte i efteråret 2008 en kommunikationskampagne for hele organisationen. Kampagnen fik en positiv blandet modtagelse.
Få udstillet erfaringerne, problemstillingerne og ikke mindst resultaterne af en anderledes kommunikationsindsats.
|
Evaluering: Inspirationsdagen afsluttes med en kort evaluering.
Tidsplan: Inspirationsdagene afholdes i foråret/sommeren 2009 (2 stk.) og efteråret 2009 (3 stk.). Afvikling aftales nærmere med Roskilde Centralbibliotek, herunder forslag til emner og datoer senest d. 25. maj 2009 - gerne før!
Tilmelding
Venlig hilsen Christine & Lunde /CB-enheden
|