|  |
- Arkivet rummer en anselig mængde lokalhistorisk kildemateriale. Tilsammen giver det et billede af Roskildes udvikling fra oldtid til nutid, med hovedvægten på de sidste 300 år. Trods mængden af materiale, bør samlingen stadig udvides, dels for at gøre billedet af Roskilde så nuanceret som muligt, dels for at følge udviklingen op til dags dato.
|
| Din hjælp er nødvendig: |
- Arkivet modtager gerne, hvad du ligger inde med af protokoller, dokumenter, fotografier, lydbånd eller lign. Disse materialer kan bidrage med væsentlige oplysninger om personer, familier, ejendomme, eller måske hele bykvarterer.
|
| Hvad er arkivet interesseret i? |
- Virksomhedsarkiver fra handels-, håndværks- og industrivirksomheder.
- Institutionsarkiver fra friskoler, stiftelser og andre private institutioner.
- Foreningsarkiver fra politiske foreninger, andelsforeninger, sportsklubber m.v.
- Ejendomsarkiver, herunder skøder, forsikringer, arkitekttegninger og andre ejendomspapirer.
- Personarkiver fra privatpersoner, der dokumenterer deres liv og levned.
- Du kan også yde dit bidrag til lokalhistorien ved at indtale dine erindringer på bånd.
|
| Afleveringsbetingelser: |
- Hvis du ikke vil af med dine papirer og billeder, kan du udlåne dem til arkivet, som sørger for kopiering. Du kan også deponere materialet i arkivet. Du beholder ejendomsretten til materialet.
Der er også den mulighed, at arkivet registrerer materialet, men lader det blive i Din varetægt. Du kan så udstede et gavebrev til arkivet, så det til sin tid arver materialet. |
| Klausulering: |
- Indleveret materiale kan klausuleres i en kortere eller længere årrække efter aftale.
|
| Hvad sker der med materialet. |
- Materialet bliver sorteret - gerne i samarbejde med giver - registreret, og pakket i emballage egnet til langtidsopbevaring.
|
| |
|