|
|
| 28. november - 2011 |  |
”Det begynder med hinanden” sagde unge engang for længe siden. Oplev en musikalsk peptalk af en sand legende fra dengang.
Det sker søndag den 8. januar kl. 15-16.30 i salen på Roskilde Bibliotek. Billetter á 20 kr. kan købes fra søndag den 17. december.
Legenden Arne Würgler kommer fra dengang, hvor drømmen og længslen om en bedre og sjovere verden hørte tiden til. Her er visionerne om fremtiden i en trist krisetid.
Hør blandt andet om ungdomsoprør, hippier i Thylejren og Occupy Wall Street. Alt i mens spiller Würgler sange, som du kan synge med på. Han kommer med sit bud på mangfoldighed, den fælles historie og ikke mindst den gode fest.
|
| |