Tilbage til forsiden
Navigation:

Booktalk autumn 2011

E-bøger og E-bogslæsere

Film

Litteratur

Spil

Viden

Musik
Funktioner:
Udskriv denne side Udskriv siden
Skift skriftstørrelse  Skriftstørrelse  A  A  A
Få siden læst højt med adgangforalle.dk Få siden læst højt
Kontakt os Kontakt os
Nyhedsbrev Nyhedsbrev
Tip en ven Tip en ven
Bibliotekets materialer
Bibliotekets hjemmeside
Søg
Log ind via en sikker forbindelseGå til Lånerprofil
Åben biblioteksbasen
Hvad er en E-bogslæser?

Man kan læse e-bøger på mange gadgets

En e-bogslæser er et apparat der har samme størrelse og vægt som en gennemsnitsbog og som giver dig mulighed for at læse bøger på den måde, du er vant til. En e-bogslæser bruger elektronisk papir (også kaldet elektronisk blæk) og er lige så rart at læse på som almindeligt papir. Elektronisk papir er flimmerfrit og er ikke baggrundsbelyst - ja, faktisk er det lettere at læse jo mere lys der falder på skærmen - præcis som med almindeligt papir.

Du kan læse e-bøger på for eksempel din computer, telefon, en tabletcomputer som iPad eller Samsungs Galaxy Tab og endelig en såkaldt e-bogslæser.

På Roskilde bibliotek er det muligt at låne flere forskellige e-boglæsere - se her hvordan


Det særlige ved en e-bogslæser er skærmen

E-ink (elektronisk blæk) er en skærmteknologi designet til at efterligne udseendet af almindeligt blæk på papir, hvilket den til fulde gør – skærmen reflekterer heller ikke lys. I modsætning til en baggrundsbelyst TFT-skærm (som man eksempelvis finder på en bærbar computer) er en e-ink skærm statisk og trætter ikke øjnene.

En e-ink skærm er i stand til at holde tekst og billeder meget længe, da den kun bruger batteri hvis aktiveret ved for eksempel sideskift eller lignende.

 

For at kunne læse e-bøger på bibliotekets e-bogslæsere

Du skal downloade et program som kan håndtere e-bøger mellem din computer og den lånte e-bogslæser. Det program hedder Adobe Digital Editions, men inden du downloader det, skal du oprette et personligt Adobe-id (links til begge punkter finder du nederst i dette afsnit). Det kan måske godt virke lidt kompliceret at skulle installere Adobe Digital Editions, men lad dig ikke afskrække - nederste link på denne side henviser til en trin for trin vejledning til Adobe Digital Editions, samt vejledning til hvordan du opretter et Adobe-id - begge på dansk. Bemærk, at du her linkes videre til e-medie.dk, der er vores support og leverandør af e-bogslæsere.

 

I supporten under ’Hvad er DRM’ vil du kunne læse hvorfor ovenstående kræver en lille smule af dig. Adobe Digital Editions er nemlig den bedste sikkerhed for e-bogsmediet imod misbrug.

 

Få dig et Adobe-id: https://www.adobe.com/cfusion/membership/index.cfm

Download Adobe Digital Editions: http://www.adobe.com/products/digitaleditions/

 

Support: http://home.e-medie.dk/E-medie/Support_AdobeDigitalEditions.html


Roskilde Bibliotekerne · Dronning Margrethes Vej 14 · 4000 Roskilde | Kontakt os | Adresser | Åbningstider