I dette kvartal kører vi som bekendt et globalt tema, som også gerne skulle komme til udtryk her i "Ti vi ka li". Vi har derfor valgt at finde 10 krimier fra forskellige lande, som man måske ellers ikke lige ville falde over. Der er således bud på krimier fra andre lande end dem vi oftets læser krimier fra. Du finder således ingen nordiske eller amerikanske krimier, men derimod krimier fra bl.a. Kina, Rusland eller Sydafrika.
 |
Chaplet, Anne: Caruso synger ikke mere (tysk) Krimi. Tidligere reklamemand Paul Brenner er flyttet på landet, hvor han møder hemmelighedsfulde Anne. I idyllen sker der ildspåsættelse, hesteskænderi og mord. Paul får hjælp af sin veninde, statsadvokaten Karen, og sporene fører tilbage til det tidligere Østtyskland |
 |
Akunin, Boris: Statsråden (russisk) Krimi fra zartidens Rusland hvor en kampgruppe revolutionære kæmper mod regimet med røverier og attentater, og hvor begge parters meddelere spiller centrale roller, og hvor ingen aktører viser nåde, når der kæmpes om magten. Statsråd Fandorin er den unikke opdager i centrum for begivenhederne |
 |
Qiu Xialong: Mord på en rød heltinde (kinesisk) Kriminalroman som udspilles i 1990'ernes Shanghai. Mønsterarbejderen, forbilledet Guau Hongying er fundet myrdet, kriminalbetjentene Chen og Yu skal finde hendes morder, men ikke alle ønsker at se idealet krakelere |
 |
Camilleri, Andrea: Violinens stemme (italiensk) Krimi. En ramponeret bil står urørt foran et hus, hvor den smukke og ombejlede signora Licalzi findes myrdet i soveværelset. Kommissær Montalbano må igen på hårdt politiarbejde og løser trods diverse fortrædeligheder en mordgåde med et overraskende motiv |
 |
Miyabe, Mikyuki: Skyggefamilie (japansk) Krimi. Kazumi bliver af politiet bedt om at overvære et forhør af nogle mennesker, der sammen med hendes far har dannet en virtuel familie på internettet. En af disse personer har måske slået Kazumis far ihjel |
 |
Vargas, Fred: Den tredje jomfru (fransk) Krimi. Kriminalinspektør Adamsberg plages af en sag om opgravede grave og jomfruelige døde kvinder. Derudover blandes han meget modvilligt ind i en sag om skamferede hjorte, mens afdelingens nye mand, der taler i vers, plager hans samvittighed |
 |
Meyer, Deon: Jægerens bytte (sydafrikansk) Da Thobela Mpayiphelis 8-årige stedsøn bliver dræbt under et tankrøveri iværksætter han sit eget hævntogt, mens den alkoholiserede vicekriminalkommissær Bennie Griessel skal prøve at stoppe ham |
 |
Black, Benjamin: Christine Falls (irsk) Krimi og noir-roman. I 1950'ernes Dublin opdager retsmedicineren Quirke, at nogen har rettet i en ung kvindes journal. Han starter på egen hånd en undersøgelse af den afdødes liv og årsagen til hendes død, men derved roder han op i hemmeligheder, der ryster den katolske kirke |
 |
Verissimo, Luis fernando: Borges og de evige orangutanger (argentinsk/brasiliansk) Filosofisk kriminalroman. Den midaldrende Vogelstein deltager i en Poe-kongres i Bueno Aires, og vil så frygteligt gerne møde Jorge Luis Borges. Et mord bringer ham i selskab med Borges, og sammen forsøger de at løse mordgåden |
 |
Vázquez Montalbán, Manuel: Det tatoverede lig (spansk) Krimi. Privatdetektiven Pepe Carvalho sættes til at opklare mordet på en ung mand men en iøjnefaldende rygtatovering, der findes død i vandkanten. Snart er den mad- og kvindeglade detektiv på jagt efter svaret i mange samfundslag i den spanske storby Barcelona | |