Her i februar måned hvor vinteren er over os, også som tema her på biblioteket, har jeg valgt at finde 10 gode romaner som alle på en eller anden måde har relation til vinteren. Det er en blanding af almindelige romaner og krimier, men fælles for dem alle er, at de er gode at læse i lænestolen på en kold vinterdag.
|
 |
Fastrup, Karen: Begravelsen I et vinterligt Sverige er Paula hjemme til sin fars dødsleje. Gæsterne sner inde,begravelsen udsættes, og Paula bruger tiden på at finde sig selv i forhold til fortid, nutid og fremtid
Roman kan downloades på ereolen.dk |
 |
Høeg. Peter: Frøken Smillas fornemmelse for sne Rigt facetteret spændingsroman om en grønlandsk-dansk kvindes forsøg på at afsløre den forbryderiske baggrund for en lille grønlandsk drengs død i København
Romanen kan downloades på ereolen.dk |
 |
Theorin, Johan: Natstorm Katrine og Joakim Westin har fået nok af Stockholm og flytter til Åludden på Öland med deres to små børn. Fyrmestergården, de flytter ind på, er bygget af tømmer fra skibe, der er sunket i den specielle ølandske snestorm, fåken - og det forlyder, at gården hver jul får besøg af de druknede. Den overtro bliver pludselig meget nærværende, da Westin-familien rammes af en katastrofe |
 |
Blixen, Karen: Vinter-Eventyr Indhold: Skibsdrengens Fortælling ; Den unge Mand med Nelliken ; En Historie om en Perle ; De standhaftige Slaveejere ; Heloise ; Det drømmende Barn ; Fra det gamle Danmark ; Alkmene ; Peter og Rosa ; Sorg-Agre ; En opbyggelig Historie |
 |
Nesbø, Jo: Snemanden Krimi. Vicekommisær Harry Hole får et anonymt brev om, at en seriemorder er på spil. En række mord og forsvindinger får overbevist politiet om, at en seriemorder ganske rigtigt er i gang, og Harry Hole går i gang med at løse den komplicerede sag |
 |
Cleeves, Ann: Sort som ravnen Krimi. På de øde Shetlandsøer findes en ung pige myrdet i sneen, og snart er det ellers så fredelige og hyggelige samfund splittet af mistanker og frygt |
 |
Henriksen, Levi: Sne vil falde på sne som faldt Dan Kaspersen tager til hjembyen Skogli, da han er kommet ud af fængslet. Broderen Jakob skal begraves. Begik han selvmord? Dan begynder at grave i fortiden, og får måske helet sårene |
 |
Pamuk, Orhan: Sne Den tyrkiske eksildigter Ka rejer til byen Kars i det nordlige Tyrkiet, samtidig med at en afdanket skuespiller og en fordrukken officer under dække af en snestorm anstalter et lokalt militærkup |
 |
Jón Kalman Stefánsson: Englenes sorg Den tavse stærke Jens Post og "Drengen" kæmper sig vej gennem et frådende vinteruvejr med frost, storm, sne, sne og sne. Uvejsomt, øde og koldt. De er dårlige klædte, har sparsom proviant og tørster. I dette kolde inferno foldes en varm fortælling om livet selv sig ud Det er en fantastisk roman, men etteren skal læses først. |
 |
Guterson, David: Sneen på cedertræerne En japansk-amerikaner er anklaget for mord i et lille øsamfund ud for Seattle, og mens nævningesagen løber, fortælles om sagens hovedpersoner og lokalsamfundets sammenvævede skæbner i krigs- og efterkrigsårene |