Uden de rette opskifter ved hånden, kan fødevareallergi være den rene pinsel. Eksempelvis mælk eller gluten findes i rigtig mange produkter og standard opskrifter.
Heldigvis er der skrevet masser af kogebøger, der netop har til formål at gøre din hverdag som allergiker nemmere. Kogebøger findes på hylderne med nummer 64.14.
Mælk- eller glutenallergi
Kogekunst for følsomme maver (2010) Af Sonja Margrethe Jensen Sund, lækker og næringsrig mad uden hvede, gluten og mælk – og mange også uden æg. Med 225 opskrifter på brød, små kolde og varme retter, middagsretter, desserter og kager m.v.
Rask af mad (2007) Af Marianne Jäger og Carmen Villefrance Kogebog med gluten- og mælkefrie opskrifter, som alle er lavet af nærende råvarer, uden tilsætningsstoffer, raffinerede fødevarer, hvidt sukker, færdigmelsblandinger, hvedestivelse osv.
Mælkeallergi – dit problem uden du ved det? (2001) Af Jonna Deibjerg
Glutenfri – til hverdag og fest (2005) Af Lene Kjelmann
Kernesund inspiration De kernesunde principper har været meget omtalt i medierne. Om man er enig i livsstilen eller ej, er der masser af inspiration at hente i bøgerne. Kernesund mad indeholder nemlig hverken gluten, mælk, kemi eller sukker.
Kernesund økomad (2009) Af Ninka-Bernadette Mauritson, Inger Liin Knudsen og Kirsten Bjerge
Kernesund mad som forvandler familien på få uger (2008) Af Ninka-Bernadette Mauritson & Thorbjörg Hafsteinsdottir
Søgeportal med opskrifter På Asta-Allergi Forbundets hjemmeside er der også masser af opskrifter at finde. De har lavet en smart søgefunktion, hvor du kan søge efter opskrifter uden mælk, æg, hvede, gluten, soja, nødder/peanut og fisk/skaldyr.
|