Hvis du vil undgå brølere i gør det selv arbejdet - kom forbi biblioteket og få gode tips og inspiration.
Godt i gang På hylden med nummer 69 finder du bibliotekets fagbøger om håndværk og byggeri.
Som nybegynder kan du starte med på de generelle opslagsværker som Politikens Handyman og Messmann’s Store Gør Det Selv bog.
Håndværkerskolen har udgivet en række dvd’er, hvor du på meget pædagogisk vis kan få grundkurser i forskellige gør det selv emner.
Er du mere erfaren, findes speciallitteratur om alt lige fra økologisk byggeri til krævende konstruktioner. Du kan altid få hjælp til at søge hos bibliotekaren - eller du kan selv gå på jagt i biblioteksbasen.
Skal du i gang med et større byggeri eller ombygning, bør du tjekke bygningsreglementet BR08, der indeholder nye regler om byggetilladelse, byggeriets indretning, konstruktion, isolering, brandsikring m.m. Find det på www.ebst.dk/br08.dk.
Gør-det-selv www.goerdetselv.dk er udviklet af fagfolk med tydelige trin for trin anvisninger, tegninger og mate
rialelister til alverdens små og store projekter. Hvis du hellere vil bladre i en papirversion, kan du låne "Gør Det Selv bladet", som biblioteket har abonneret på helt tilbage fra 1981.

Basen giver adgang til samtlige gældende BYG-ERFA blade, til byggetekniske anvisninger fra Byggeskadefondene (BSF og BvB) samt Murerfagets og Tagpapbranchens oplysningsråd - MURO og TOR - i fuld tekst. - www.bygerfa.dk - få en kode hos bibliotekaren!
God fornøjelse!
|