Om dette arrangement

Tid
15:00 - 18:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Parkscenen
Målgruppe
For alle
Andet

Afslutningsevent: Foredrag, musik og vin

21.05.22
Med Jesper Skibby, Daniel Dencik og Sanne Jakobsen

Som afslutning på litteraturfestivalen kan du opleve tre spændende foredrag, smage på lækker vin og ost og lytte til fransk musik.

Program for afslutningseventen:

15.00 – 15.30: Daniel Dencik


I 2017 udkom forfatter og instruktør Daniel Dencik med den intet mindre end fænomenale ’Sportshjerte’.
I bogen beskriver Dencik levende fascinationen og især passionen for cykelsport gennem samtaler med elskere og udøvere af sporten.

15.30 – 16.00: Sanne Jakobsen, journalist på landevejene


Sanne Jakobsen er sportsjournalist på TV 2 og har dækket Tour de France flere gange. Hun deler sjove, skøre og alvorlige historier fra de mange tusinde kilometer på landevejene.
Hør om arbejdet som journalist på en stor sportsbegivenhed – og om, hvorfor cykelryttere er gode at arbejde sammen med.

16.15 – 17.15: Jesper Skibby og Tonny Vorm


I 1990’erne var Jesper Skibby en af Danmarks absolut største cykelhelte. Han deltog i Tour de France igen og igen. Det resulterede i en rekord som den danske cykelrytter, der har deltaget i løbet flest gange. Som prikken over i'et er Skibby også den eneste dansker, som har vundet etaper i de tre største cykelløb La Vuelta a Espana, Giro d’Italia og Tour de France.

Journalist og forfatter Tonny Vorm har skrevet den aktuelle biografi om den nu forhenværende cykelrytter, der har titlen ”Engang var jeg Jesper Skibby”.

Denne eftermiddag mødes de to til en snak om bogen og om professionel cykelsport.

17.15 – 18.00: DJ og lækkerier

  • Vin fra Den franske Vinhandel
  • Ost fra Caseus Ost & Delikatesser
  • DJ Mademoiselle Jekel spiller fransksprogede vinyler fra sin enestående samling fra 50’erne og 60’erne.

 

Pris: 50 kr. for alle tre timer inklusiv ost og vin

Arrangementet er en del af Roskilde Litteraturfestival 19-21. maj

Temaet for årets festival er ”vi elsker cykling” og det bliver tre dage fyldt med litteratur, cykling og fællesskab på Roskilde Bibliotek. Vær med, når vi dykker ned i cykelsportens verden og undersøger, hvad der sker, når litteraturen møder de store dramaer på to hjul.