
Om dette arrangement
Lav fantasifulde insekter
Vi har ladet os inspirere af Flemming Quist Møllers historie om ”Cykelmyggen Egon” og har indsamlet grene, karton, silkepapir og sjove dippedutter, som du kan forvandle til smukke og sjove insekter.
Kom forbi og skab dit eget fantasifulde insekt.
Er det en myg, sommerfugl eller guldsmed?
Vi glæder os til at se alle de flotte insekter.
For børn og deres voksne
Værkstedet, Kreativt hus for børn
Drop in. Ingen tilmelding.
Arrangementet er en del af Roskilde Litteraturfestival 19-21. maj
Temaet for årets festival er ”vi elsker cykling” og det bliver tre dage fyldt med litteratur, cykling og fællesskab på Roskilde Bibliotek. Vær med, når vi dykker ned i cykelsportens verden og undersøger, hvad der sker, når litteraturen møder de store dramaer på to hjul.