Om dette arrangement

Tid
19:15 - 21:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Hvordan engagerer vi unge i demokratiet?

26.10.21
Foredrag med Søren Schultz Hansen

Hør erhvervsforsker Søren Schultz Hansens bud på, hvordan vi kan engagere unge borgere i demokratiet og den politiske debat. 
Foredraget giver en unik indsigt i de unge førstegangsvælgeres adfærd under en valgkamp: 

Hvilke medier får unge deres demokratiske viden igennem? 
Hvordan engagerer man en 18-årig førstegangsvælger? 
Hvad betyder det for den demokratiske samtale, når den foregår via de sociale medier? 
Hvad får unge til at deltage i demokratiet, og hvorfor holder mange op igen?

Disse er blot nogle af de spørgsmål Søren Schultz Hansen vil tage op i denne aftens foredrag.

Søren Schultz Hansen er lige nu aktuel med bogen "Unge stemmer i det digitale demokrati"
 

Vi elsker demokrati
I november er det igen tid til kommunalvalg og alle over 18 år med opholdstilladelse kan stemme til valget!

Derfor sætter Roskilde Museum og Roskilde Bibliotek demokratiet i fokus i uge 44. Sammen sætter vi spot på demokratiets virkemidler og principper og indbyder til debat og fordybelse.

Roskilde Museum åbner den smukke foredragssal med et program som tager livtag med væsentlige demokratiske rettigheder og friheder, som blev indskrevet i grundloven fra 1849. Demokrati er kampplads, hvor rettigheder og friheder dagligt forhandles og praktiseres – det viser de historiske eksempler, men også de daglige debatter. Foredragene efterfølges af muligheden for at gå i dialog med oplægsholderne.
Roskilde Bibliotek sætter demokratiet til debat og dialog gennem et program med fokus på nye måder at forhandle demokratiet på gennem blandt andet sociale medier, i klimakampen og inklusionsprocesser.

Tag stilling, tag del og tag din bedste ven, mor, far eller nabo under armen og kom til et af de 12 arrangementer som ugen igennem finder sted på enten Roskilde Bibliotek eller Roskilde Museum.