Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
25 kr.
Lokalitet
Peder Syvsalen
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Forfatter Charlotte Weitze

07.02.22
Om romanen Rosarium

Rosarium (2021) er en frodig og vild slægtsroman om mennesker og planter, botanik og kærlighed. Værket kredser om naturen og stiller spørgsmål til, om vi måske er mere forbundne med planterne end vi tror? 
Rosarium er blevet taget rigtig godt i mod af både anmeldere og læsere, og er desuden nomineret til DR Romanprisen 2022.
Berlingske skrev blandt andet i deres seks-stjernede anmeldelse: ”Botanik på LSD. Rosarium er en formidabel roman”. 
Mød forfatteren bag værket, Charlotte Weitze, når hun gæster Cosmos i Viby og fortæller om sin roman.


Charlotte Weitze er født i 1974 i Kgs. Lyngby, uddannet cand.mag i folkloristik og har skrevet fortællinger, romaner og radiospil.
Hun har modtaget en lang række priser og legater, og hendes værker er oversat til flere sprog. 
Weitzes værker bevæger sig ofte i grænselandet mellem det hverdagsrealistiske og det eventyrlige – og Rosarium er ingen undtagelse.
Naturen er ikke til at komme udenom i værkerne, der sprogligt bærer præg af en fortællekunst, der føjer nyt til folkesagn- og eventyrtraditionen.  


Rosarium er udgivet på forlaget Gutkind