Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Litteratur

L.A. Ring og hans samtid

10.02.20
I lyset af Henrik Pontoppidans roman Nattevagt

Henrik Pontoppidan udgav i 1894 kortromanen Nattevagt. Den kan opfattes som en nøgleroman om kunstnerbrødrene L.A. Ring og H.A. Brendekilde. Sådan opfattede Ring den i hvert fald.
Nogle af de malerier, som beskrives i romanen, ligner konkrete Ring- og Brendekilde-malerier. Pontoppidan fortæller også i lidt uklare vendinger om en kunstner, som har et forhold til en vens hustru.

Romanen førte til, at Ring brød med Pontoppidan. Foredraget ser på, om Pontoppidans kritik af kunstnerne har nogen berettigelse og argumenterer for, at Rings billeder ligger i spændingsfeltet mellem traditionalisme og modernitet.
 

Foredragsholderen er Finn Agger fra Viby J., cand.mag. i engelsk og dansk med mange års erfaring fra gymnasiet, bl.a. fra studieretningsforløb om Pontoppidan/Ring-problematikken.
 

Lån bogen på biblioteket eller hent den som pdf fra Det Kgl. Bibliotek:
http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130001665406.pdf


Foredraget afholdes i samarbejde med L. A. Rings Venner.

Sted: Scenen på Roskilde Bibliotek
Gratis, ingen tilmelding.

 

Materialer