Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Lokalitet
zoom
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Roskilde læser LOVECRAFT

29.09.21
I den digitale læseklub ’Roskilde læser LOVECRAFT’ dykker vi med eksperthjælp ned i den amerikanske Lovecrafts forfatterskab gennem fire af hans mest betydningsfulde noveller.

Novellerne er udvalgt af Danmarks førende Lovecraft-ekspert, filosof, forfatter og udgiver Henrik S. Harksen.

Der er 10 pladser på holdet, og vi mødes kl. 19.00-20.30 med en uges mellemrum på Zoom.

Deltagerne modtager pr mail et link til Zoom to dage før mødet. Derfor er det vigtigt, du oplyser mailadresse.

Første gang er onsdag den 29. september.

Novellerne er alle tilgængelige via eReolen eller kan lånes på biblioteket.

 

Læseplan:

Onsdag den 29. september: ’Dagon’. Henrik S. Harksen introducerer novellen og fortæller om, hvorfor han har valgt den og andre noveller, vi skal læse. Findes i ’Bag søvnens vægge - fortællinger 1905-1925’ på eReolen.

Onsdag den 6. oktober: ’Erich Zanns musik’. Findes i ’Bag søvnens vægge - fortællinger 1905-1925’ på eReolen.

Onsdag den 13. oktober: ’Cthulhu kalder’. Findes i ’Cthulhu kalder - fortællinger 1926-1928’ på eReolen.

Onsdag den 20. oktober:  ’Skyggen over Innsmouth’. Findes i 'Ved vanviddets bjerge - fortællinger 1929-1937' på eReolen.

Onsdag den 27. oktober op til Halloween-søndag lægger Roskilde Bibliotek hus til et arrangement med Henrik S. Harksen og oversætter Jakob Levinsen om Lovecraft som person, hans sprog og stil, og ikke mindst hvordan det er at oversætte ham. Her er gruppen naturligvis inviteret.

Tilmelding skal kun ske inden første gang og gælder hele perioden.