Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Musik

Jazz i Gadstrup – ACE / FERM / HESS

19.11.22
Trio i verdensklasse tager klassikerne under kærlig behandling.

Den amerikanske saxofonist Ned Ferm (Yusef Lateef, Roswell Rudd bl.a.) har været en grundpille i den europæiske jazzscene siden han flyttede til København i 2001. Udover at være aktiv solomusiker, er Ferm indblandet i alskens ensembler, konstellationer og orkestre på både den danske og internationale jazzscene.

Med sig har han to solide danske jazzmusikere fra den absolutte rygrad af danske jazzscene; bassist Anders “AC” Christensen (Paul Motian, Tomasz Stanko) og trommeslager Mikkel Hess (Hess is More, Spacelab).

Sammen har trioen udgivet kassettebåndet Selected Biographical Sound Fabrics. Her tages to kernestandarder af Gershwin og Monk under kærlig behandling.

ACE / FERM / HESS er altid en sikker liveoplevelse. Ferms saxofon får plads og rum til at flyde frit og let med smukke fraseringer, der leder tankerne i retningen af mestre som Coltrane, Rollins og Rivers. Sammen opbygger Christensen og Hess et fundament af rytmiske strukturer, der strækker tiden og skaber luft til Ferms solide og sikre stemme.

Med andre ord kan du forvente en jazzkoncert i høj international klasse!