Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For unge
Musik

Taylor Swift: Fra countrygirl til pop-ikon

19.09.24
Er du en af dem, der undrer sig over, hvorfor hele verden bliver VED med at snakke om popstjernen Taylor Swift? Har du post-Swift depression efter en veloverstået Eras Tour, eller trænger du bare til at lave friendship bracelets blandt ligesindede ”Swifties”?

I alle  tilfælde er du inviteret til en vaskeægte Swift-aften, hvor Sofie Aukdal, forfatter til bogen “Taylor Swift: Mastermind”, vil fortælle om Taylor Swifts forvandling fra country girl til pop-ikon, og om den enorme og unikke fankultur, der er vokset ud af hendes musik.

Historien om Taylor Swift er fortællingen om en af hvor tids største sangskrivere, om en pige der blev et fænomen, og om en kæmpe romantiker, der lige så stille bliver indhentet af den barske virkelighed.

På aftenen skal vi selvfølgelig også høre en masse musik og som noget særligt, kan de, der har lyst, lave fan-armbånd (friendship bracelets) sammen. Biblioteket sørger for materialer og instruktion, så du skal bare møde op.

Om forfatteren:

Sofie Aukdal har arbejdet som musikjournalist, er uddannet cand. mag. i musikvidenskab og har fulgt Taylor Swift tæt i mange år. Hendes bog “Taylor Swift: Mastermind” udkom d. 13. maj 2024, og i tekst og billeder fortæller den historien om pigen fra landet, der som 14-årig flyttede til Nashville for at følge sine musikerdrømme.

Pris: 25 kr. inkl. materialer til armbånd

 

Adgang på Bibliotekerne
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn.
Læs mere om adgangsforholdene her