Om

- en del Roskilde Arkiverne

Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv har lukket: helligdage, 1. maj, påske, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. 

Fra d. 3. september er arkivaren tilbage og arkivet har almindelig åbningstid: Torsdage mellem kl. 10-12 og 13-16.

Det kan du se på arkivet:

Bogsamlingen:

Vi har en lille præsenssamling med bøger om historie for området i og omkring Gundsø. Bogsamlingen er en præsenssamling, hvilket betyder, at den kun kan benyttes på stedet. Materialet kan ikke lånes med hjem.

Informationscenteret:

En stor del af vores samling består af farvede ringbind, der indeholder artikler og udklip om alt muligt lokalt. Opdelingen er som følger:

  • Røde mapper:
    Personer og alt personrelateret. Søg via efternavn.
  • Gule mapper:
    Geografi og steder. Om byer, lokaliteter, adresser ol. (Find evt. matrikelnummer online via ois.dk)
  • Blå mapper:
    Samfund og kultur. Om erhverv, levemåder, traditioner og alt kulturstof.

OBS! Du må gerne læse i mapperne, men siderne må ikke tages ud.

Kopi / affotografering af materiale fra informationscenteret:

Du er velkommen til at kopiere materialet fra informationscenteret.
Henvend dig til bibliotekaren, så laver de en kopi af den/artikler du ønsker. Pris: 2 kr. pr. kopi.

Du er også velkommen til at affotografere materialet til privat brug.

Arkivet har materiale fra: 

  • Gundsømagle
  • Hvedstrup
  • Jyllinge
  • Kirkerup og Ågerup sogne.
     

Forbered dit besøg, og få hjælp til at finde det du søger:

Har du et særligt emne, som du gerne vil vide mere om? Eller har du brug for oplysninger, der kan hjælpe dig videre med din slægtsforskning? Skriv en mail eller ring til os før dit besøg, så finder vi materialet frem og har det klar til dit besøg.
 

Kan jeg se alt, når jeg besøger arkivet?

En del af vores samling er opbevaret på fjernarkiv, derfor kan der gå syv dage, før du kan se materialet på arkivet.
 

Jeg har skrevet til jer, hvornår får jeg svar?

Vi svarer så hurtig som muligt, dog kan der gå op til 14 dage før du får svar.
 

Vil du aflevere materiale til arkivet?

Læs hvordan du gør og se her hvad vi indsamler.

Læs mere om arkivet i folderen her: PDF-ikonfolder_gundsoeegnens_lokalhistoriske_arkiv_2020.pdf