Avissamlingen i Skejby Fotograf Thomas Søndergaard

Mediestream - digitaliserede aviser

Adgang
Adgang hjemmefra
Er du historieinteresseret eller studerende og interesseret i primærkilder fra da Titanic sank, kvinderne fik stemmeret eller da H.C.Andersen udgav sit første værk? Så dyk ned i historiske danske aviser helt tilbage til 1666.

Mediestream indeholder aviser, der er blevet digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek. Se listen over tilgængelige aviser.

Artikler, fotos og andet materiale i aviserne er dækket af ophavsret. Ophavsretten gælder 70 år efter ophavsmandens død. I Mediestream er der fri online adgang for alle til digitaliserede aviser udgivet før 1. januar 1922. Det betyder, at du kan læse og downloade disse aviser hjemmefra. 

På Roskilde Bibliotekerne er der desuden adgang til en række avistitler, der betragtes som ”ejerløse” - læs mere om Ejerløse aviser

Du må downloade, kopiere og distribuere indholdet i Mediestream til personligt brug. 

Søg kun i det, du har adgang til

Mediestream indholder også filer, som ikke er indeholdt i folkebibliotekets adgang. Dels er der aviser, som ikke er omfattet af abonnementet, og dels er der radio, tv og reklamefilm.

For at frasortere søgning (og søgeresultater) på disse er det en god idé at markere radioknappen "søg kun i det, du har adgang til".

Kom i gang med at søge på Mediestream.

På Det Kgl. Bibliotek i København og Århus samt Det danske Filminstitut i København er det muligt at se og høre alt indhold i Mediestream. Det kan fx være ældre tv-programmer, reklamefilm og radioudsendelser.

Se videovejledning på eKurser.nu