Sabotagen mod Herringløse Maskinsnedkeri

Natten til den 11. august 1943 lykkedes en af modstandsbevægelsens største sabotage-aktioner i Roskilde-området under besættelsen. Målet var Herringløse Maskinsnedkeri, der bl.a. mistede møbler for 28.000 kr, der skulle fragtes til Tyskland to dage efter.

Af: Lise Wulff Vissing Christensen, Cand.mag, Roskilde Arkiverne

Natten til den 11. august 1943 lykkedes en af modstandsbevægelsens største sabotage-aktioner i Roskilde-området under besættelsen. Målet var Herringløse Maskinsnedkeri, der bl.a. mistede møbler for 28.000 kr, der skulle fragtes til Tyskland to dage efter.

Den unge ”Sandwich”
Lederen af operationen var den unge køgebo Erik Boelskov, der som 20-årig i vinteren 1942 var flygtet over isen fra Humlebæk til Råå i Sverige, hvorefter han via Stockholm havnede i England. Her blev han 9. juni 1942 rekrutteret til det engelske Pioneer Corps, hvor han modtog specialtræning som faldskærmssoldat. Knap et år efter, den 22. juni 1943, blev han kastet ned med faldskærm ved Hvidsten nord for Randers, hvorfra han rejste mod øst. Erik Boelskov, der havde fået det engelske dæknavn ”Sandwich” og senere gik under navnet ”Arne Eriksen” i Danmark, havde af SOE (Special Operations Executive) fået tildelt Sjælland som sit operationsområde.

Mødet med de lokale
En af Erik Boelskovs første opgaver var at opsøge Falck-lederen for Roskilde-egnen, Einar Arboe-Rasmussen, privat i hans hus på Kornerupsvænget 9. Einar Arboe-Rasmussen var en vigtig frihedskæmper for Roskilde-området. Få dage inden han blev opsøgt af Boelskov, havde Arboe-Rasmussen diskuteret mulige mål for industrisabotage i Roskilde-området sammen med folk fra Roskilde og Glostrup. De to mest oplagte mål var hhv. Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik (DAnker.A.K.), der lå på Københavnsvej i Roskilde, og Herringløse Maskinsnedkeri. Den første blev droppet, da det viste sig, at de også producerede medicinalvarer til Danmark. Nu var spørgsmålet altså, hvordan sabotagen på Mellemvej 4 i Herringløse skulle eksekveres.

Derfor var det en kærkommen mulighed, da Erik Boelskov meldte sin ankomst. Boelskov havde adgang til noget helt centralt ud over sin militære uddannelse; engelsk sprængstof. Det var sjældent men, hvis brugt korrekt, virkningsfuldt. Aktionen skulle derfor planlægges nøje. Einar Arboe-Rasmussen kontaktede sin gode bekendte Magnus Nielsen, der var landbetjent i området. De danske myndigheder krævede, at der blev ført tilsyn med brandslukningsmateriellet i virksomheder, der producerede varer for tyskerne. Arboe-Rasmussen og betjent Nielsen havde derfor rig mulighed for at besigtige maskinsnedkeriet i Herringløse under dække af inspektion. Magnus Nielsen fik i kraft af sin embedstitel oven i købet tildelt en skitse over virksomheden.

Aktionen
Så kunne planlægningen begynde. Erik Boelskov fik hjælp af tre rutinerede modstandsfolk fra BOPA: Villy Olsen, der gik under navnet ”Morten”; Svend Eduard Rasmussen, der gik under navnet ”Skren” og Harald Nielsen, der gik under navnet ”Chas”. Falcklederen

Stationsleder Einar Arboe-Rasmussen
Arboe-Rasmussen skulle skaffe benzin, og en vognmand fra Sct. Jørgensbjerg, der gik under navnet Ernst Olsen, skulle lægge køretøj til.

Vognmand Olsen kom hjem til Arboe-Rasmussen kl. 00.30 om natten, hvor den klargjorte kuffert med sprængstoffet og sabotørerne skulle hentes. Der skulle bruges 5 brandbomber, 1 sprængladning og 50 l. benzin. Kl. 1.20 var de i Herringløse, hvor de fik placeret sprængstoffet og overhældt det med benzin og de celluloselakker, der blev brugt i møbelproduktionen. Kl. 1.58 kørte de derfra i deres flugtvogn mod København, mens den tidsindstillede sprængladning tikkede.

Kl.02.20 gik alarmen på politistationen. Roskilde Brandvæsen blev straks kaldt til stedet, sammen med Civil Beskyttelses Udrykningskolonnen (CBU-kolonnen) og 6 betjente, heriblandt Magnus Nielsen. Brandinspektøren Engberg havde tidligere snakket med Einar Arboe-Rasmussen, der havde antydet at han gerne måtte skynde sig langsomt, hvis han blev kaldt ud til en brand i Herringløse, hvilket han huskede da han blev ringet op om natten. Ud over de betjente, der skulle melde i Herringløse, blev fire betjente sendt på nærpatrulje i øst, vest og nord for snedkeriet og ordenspolitiet stillede med cykelpatruljer ved hovedvejene.

I Glostrup og Frederikssund blev politiet alarmeret og i Ballerup  anmodede kriminalpolitiet endda om at alarmere samtlige politistationer i Søndre Birk sådan, at man kunne eftersøge sabotørerne. Kl. 2.55 sendte ”Statsadvokaten for særlige Anliggender” en fjernskrivermeddelelse, hvori han bad om at holde indfaldsvejene til København under observation. Det tyske hovedkvarter på ”Dagmarhus”  fik også nyheden om sabotagen på Roskilde-egnen.

Herringløse Maskinsnedkeri brændte ned til grunden og ud over de færdigbyggede møbler for 28.000 kr., der skulle sendes til Tyskland, blev også materialer og endnu ufærdige produktioner for 50-70.000 kr. destrueret. Sabotagen var en succes.

Herringløse Maskinsnedkeri nedbrændt

Boelskovs endeligt
Efter den vellykkede industrisabotage gik den unge Erik Boelskov straks i gang med at planlægge sin næste aktion, men 14 dage efter var det slut. Boelskov og hans medhjælper, Teddy Rosenborg Pedersen omkom i en eksplosionsulykke i Boelskovs lejlighed på Thielesvej i København, mens de arbejdede på at gøre klar til en ny indsats. Boelskovs lig blev ikke identificeret, hvorfor hans aktiviteter aldrig blev afsløret af tyskerne. 

Bjørnvad, Anders. Hjemmehæren: Det illegale arbejde på Sjælland og Lolland-Falster 1940-45. Odense University Studies in History and Social Sciences Vol. 108. Odense Universitetsforlag. 1988, 85-89

Larsen, Henning Bjørn. Roskilde Amt under Besættelsen: 1940-45. ”Modstanden: Hovedtræk af modstanden i Roskilde-området”. Historisk Årbog for Roskilde Amt. 1990, side 16-19

Rasmussen, Alan Hjorth. Tand for tunge: Modstandskamp i Gundsø 1940-45, Secret Intelligence Service i Danmark 1941-45. Fjordmuseet. 1998, side 12-18

 

 

Materialer