Death Stranding cover

Anbefaling: Death Stranding

Lån det flotte og nyskabende actionspil med bl.a. Mads Mikkelsen.

Prøv det nye og helt unikke "Death Stranding" til PS4, som VARMT kan anbefales.

Hovedpersonen Sam skal forsøge at forbinde resterne af et postapokalyptisk USA for at redde menneskeheden. Han skal fragte pakker tværs gennem landet, og samtidig skal han forbinde områderne via et online netværk. Det bliver en kamp på liv og død mod det skiftende vejr, den barske natur og de lurende monstre. Spilleren bliver belønnet i forhold til hvor mange pakker der leveres, hvor hurtigt de når frem, og hvor intakte de er ved modtagelsen.

Egentlig et postbud-spil, som foregår i et sci-fi-univers ret weird, men spillet er superflot, nyskabende og meget fængslende. Det er også meget filmisk, og man nyder de lange mellemsekvenser, hvor man langsomt bliver klogere på historien. Grafikken er helt fantastisk, og hovedpersonens bevægelser er meget naturtro. Soundtracket er eminent.

Spillet er ikke et rigtigt multiplayerspil, men spillerne er forbundet, så man kan bruge andre spilleres redskaber, fx en stige ved en klippevæg. Man kan bagefter give den anden spiller et "like", hvis man har lyst. 

Hovedpersonen spilles af Norman Reedus fra "The Walking Dead", og danske Mads Mikkelsen spiller også en fremtrædende rolle.

Der er 4 sværhedsgrader i spillet, og det er for 1 spiller. Spillet er ekstremt dystert og ind imellem også temmelig skræmmende, så det er for unge fra 16 år og voksne.

Tags
Materialer