Guide - Historiske byggesager

Find ud af om vi har en historisk byggesag på din ejendom eller matrikel.

Historiske byggesager fra ejendomme i Roskilde

Roskilde Lokalhistoriske Arkiv har en samling historiske byggesager, som er overdraget fra Teknisk Forvaltning, Roskilde Kommune og private givere. Byggesagerne er ikke længere aktive, og er ikke digitalt tilgængelige.

Der er stor forskel på, hvad du finder i den enkelte byggesag. Nogle sager bugner af korrespondancer, tekniske tegninger mm. I andre sager er der ganske få oplysninger fx om et hønsehus eller tilbygningen af en garage. Den eneste måde at finde ud af, hvad der gemmer sig i byggesagen er at få fingrene i mappen.

Byggegrund, opførelsen af Roskilde Bibliotek, Dr. Margrethes Vej 14, 1959.

Findes der en byggesag på dit matrikelnummer?

Alle vores byggesager befinder sig på fjernmagasin og skal bestilles hjem først. Byggesagerne er ordnet efter matrikelnumre i de enkelte ejerlav. Derfor skal du kende ejerlav og matrikelnummer for at finde ud af, om der findes en sag på din ejendom.

Kender du ikke ejerlav eller matrikelnummer, kan du finde oplysningerne online på Den Offentlige Informationsserver, OIS. Her kan du søge informationerne frem via kommune og adresse.

Find ejerlav og matrikelnummer på ois.dk

Kender du ejerlav og matrikelnummer, kan du selv undersøge, om der er oplysninger på din ejendom i vores historiske byggesagsarkiv.

Sådan gør du:

  • Gå ind på FOTOTEKET, Roskilde Arkivernes online billeddatabase
  • Find mappen "Historiske Byggesager" 
  • Find oversigten for dit ejerlav
  • Find dit matrikelnummer på listen
  • Står matr. nr. på listen, har vi byggesagen.
  • Står matrikelnummereret ikke på listen, har ikke en byggesag på din ejendom
  • Bestil materialet hjem til gennemsyn

Se og download listerne med historiske byggesager på FOTOTEKET.

Bestil byggesager hjem

Du bestiller byggesager ved at skrive til os, så henter vi byggesagen fra fjernmagasin og giver dig besked, når sagen er klar til gennemsyn. Det tager 2-3 dage.

Sådan gør du:

  • Skriv til lokal@roskilde.dk
  • Oplys ejerlav og matrikelnummer.
  • Afvent svar. Vi skriver til dig, når byggesagen er hentet hjem.
  • Se byggesagen på arkivet tirsdag og torsdag mellem kl. 10-15.

Det er ikke muligt at få byggesagen tilsendt, da den ikke er digitaliseret, men du er meget velkommen til at affotografere materialet eller tage en fotokopi.

Find flere ejendomsoplysninger

På Roskilde Kommunes ”Byggesagsarkivet” har du adgang digitale byggesager.

Søg i Byggesagsarkivet for Roskilde Kommune.