Ny undersøgelse: Folkebibliotekets betydning for borgerne

Roskilde sætter borgerne i centrum for debatten om folkebibliotekets værdi.

Langt de fleste borgere i Danmark benytter folkebiblioteket på et eller andet tidspunkt i livet, men vi ved ikke ret meget om hvorfor og hvad det betyder for dem. Ikke før nu.

Undersøgelsen Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark (2021) sætter borgeren i centrum og bevæger sig fra klassiske spørgsmål som “Hvor mange udlån havde biblioteket?” til “Hvilken betydning havde det for borgeren at låne materialerne?” og fra “Hvor mange deltog i arrangementet?” til “Hvilken betydning havde det for borgeren at deltage i arrangementet?”

Formålet er at skabe en nuanceret debat om det folkelige biblioteks rolle og betydning nu i samfundet - nu og i fremtiden.

Vi håber, at undersøgelsen vil blive læst og modtaget som en invitation til at dykke ned under udlånstallene og indgå i en ny og mere nuanceret samtale om folkebibliotekernes betydning for borgerne - et emne, som mange har holdninger til, men som længe har savnet et empirisk valideret grundlag. 

Hent Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark (2021) på linket efter denne artikel.

God læselyst

Mere om undersøgelsen
Roskilde Centralbibliotek står sammen med Seismonaut bag undersøgelsen Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark (2021).

Ambitionen med undersøgelse er at komme om bag besøgs- og udlånstallene og etablere en dybere forståelse for, hvordan folkebiblioteket har betydning for borgerne på forskellig vis.

Det centrale metodiske princip er, at vi tager afsæt i borgernes konkrete oplevel­ser med folkebiblioteket. Vi spørger ind til borgernes brug af forskellige bibliotekstilbud, samt hvilken betydning borgerne har oplevet i forbindelse med de enkelte tilbud.