Skærmbillede af Ord fra en andens mund

Forfatterrobotterne kommer - læringsforløb

23.11.22
Læringsforløb om litteratur og kunstig intelligens

Forfatterrobotter og poesimaskiner

 

Biblioteket tilbyder en forløb for ungdomsuddannelser med fokus på digital litteratur, kunstig intelligens og kreativitet. Til folkebibliotekerne er der blevet skabt to nye interaktive værker, ”Pandemipoesimaskinen” og Ord fra en anden mund”, af henholdsvis forfatter Lea Marie Løppenthin og kreativ koder Andreas Refsgaard. Værkerne bearbejder pandemiens erfaringer, samtidig med, at der er eksempler på ny multimodal litteratur hvor ikke kun forfatteren, men også læseren og koden skriver med.

I dette forløb reflekterer vi over om kunstige intelligenser kan skrive litteratur. Vi skal prøve det digitale værk Ord fra en andens mund, med tekst skrevet af en kunstig intelligens, og på egen hånd prøve kræfter med at kombinere skrivning med nye algoritmer og kunstig intelligens. 

Prøv selv Andreas Refsgaards værk: Netlitteratur.dk/ordfraenandensmund  (skal ses på en pc eller bærbar med kamera)

Det praktisk orienterede formidlingsforløb vil være relevante for dansk, og mediefag. Vi kommer til at arbejde med værkproduktion, multimodalitet og ny litteraturen inden for de seneste 5 år.

Materialer 

Til dette forløb hører en Power Point, der guider dig og eleverne igennem videoklip, afprøvning af litterært værk og produktion af egne tekster med hjælp fra en avanceret kunstig intelligens. Til bibliotekaren/underviseren er der desuden en drejebog til forløbet. Brug de vedhæftede filer på denne side

Det praktiske

Forløbene varer 1-1½ time og foregår typisk på biblioteket guidet af en bibliotekar eller kulturformidler. Alt efter aftale med læreren stiller forløbene skarpt på et af de nye værker, med praktiske øvelser i mindre grupper, hvor der både skal reflekteres over de multimodale værker og prøves kræfter med at skrive tekster i samarbejde med algoritmer og kunstig intelligens.