Drama til alle

27.01.23
Det Kgl. Bibliotek har en omfattende samling af dansk dramatik

Og med en ny aftalelicens kan man nu gennem Det Kgl. Bibliotek læse upublicerede danske dramatiske værker digitalt og ganske gratis.

Hvordan kommer jeg i gang?

På www.kb.dk klikker du på ’søg’ og så på ’søg’ igen. Så dukker muligheden for at lave en avanceret søgning op. Klik nu på ’avanceret søgning’. 
Under ’materialetype’ vælger du ’skuespil’ og i søgefeltet skriver du ’digitaliseret’. Nu kommer listen med over 1000 skuespil frem sammen med muligheden for at indsnævre søgningen yderligere efter blandt andet årstal, genre og emne.

Hvor skal jeg starte?

Virker det uoverskueligt at gå på opdagelse i dette enorme online-arkiv, så er der masser af inspiration at finde til, hvilke værker, man eventuelt kan kaste sig over inde på siden Dansk Dramatik til Alle under det Kongelige Bibliotek. Her har en række danske dramatikere og forskere samlet værker, de synes er særligt interessante.
Her fortæller Anna Lawaetz om det ældst bevarede dramatik, som man kan finde i samlingen Det Kongelige Teaters Sufflørarkiv.