Qello koncerter

Se koncerter hjemme i stuen

21.03.20
Helt ekstraordinært har musiktjenesten Stingray Qello pga. corona-situationen åbnet op for gratis adgang til deres store samling af koncerter og dokumentarer.

Stingray Qello

Nu kan du gå all-in i musikfilm med Stingray Qello (tidlg. Qello Concerts) derhjemme i stuen, hvis du er låner ved Roskilde Bibliotekerne. Helt ekstraordinært har Qello pga. corona-situationen åbnet for gratis adgang uden login. Dette giver online adgang til mere end 1500 fuldlængde koncertfilm og musikdokumentarer. 

Hvad enten du har lyst til at se Patti Smith live, se en dokumentarfilm om Bob Dylan eller Elton John, opleve Mariinskij Balletten danse 'Nøddeknækkeren', nyde en dokumentar om Maria Callas eller blive knockoutet af 'The New York Hardcore Chronicles', så er der noget for dig. Med andre ord vil du med garanti finde en stor musikoplevelse på Stingray Qello.

God fornøjelse!

De frit tilgængelige film og koncerter kan ses her

Musikbibliotekaren anbefaler 

Talking Heads-klassikeren ’Stop Making Sense’ er en usædvanlig koncertfilm og er blevet kaldt ”The most extraordinary rock movie ever made” af The Rolling Stone Magazine. Se og hør forsanger David Byrne og resten af bandet blæse taget omkuld i The Pantages Theater i Hollywood med hits som 'Burning Down the House', 'Psycho Killer' og 'Once in a Lifetime'.  Find koncerten her 

Kom med bagom tilblivelsen af et verdens mest solgte rockalbums, når vi følger den progressive rockgruppe Pink Floyd indspille deres legendariske konceptalbum 'The Dark Side of The Moon' fra 1973. Albummet blev udformet som en del af deres turné med liveshows og havde premiere adskillige måneder før studieindspilningen begyndte. Find dokumentaren her

Trods af deres korte levetid (1966-68) har Cream haft stor indflydelse på rocken, blandt andet bands som Led Zeppelin og Black Sabbath. I 2005 genforenes Cream for en række koncerter over fire nætter i Londons Royal Albert Hall. På trods af et hul på næsten 40 år fandt bandet hurtigt kemien og leverede fire storslåede koncerter. Find koncerten her