Brug appen: Biblioteket. Foto: Ty Stange
Brug appen: Biblioteket. Foto: Ty Stange

Dit bibliotek på mobilen

Bibliotekets app samler det hele på din smartphone.

Med bibliotekets app kan du søge, reservere, blive inspireret. Appen hjælper dig med at huske, hvornår du skal aflevere dine materialer. Det er næsten som at have hele dit bibliotek i én app. 

Hvad kan du med appen?

Med Biblioteket-appen har du altid dit bibliotek lige ved hånden.
Du kan søge, reservere, blive inspireret og se din lånerstatus. Der er desuden et lånerkort i appen. som du kan benytte til at låne på automater og logge dig ind på de selvbetjente biblioteker.

Bliv inspireret 

Biblioteket-appen er spækket med inspiration og formidling. Du kan finde en masse hylder med inspiration som eksempelvis "Danske debutanter", "Store romaner", "Børnenes univers" og meget mere.

Søg på tværs 

Med Biblioteket-appen kan du søge på tværs af fysiske og digitale materialer, så finder du ikke bogen i fysisk form, kan det være, at du kan få den som e-bog eller lydbog. Med ét klik hopper du over i eReolen appen. Så bliver det ikke nemmere.

Glemte du at aflevere?

Biblioteket-appen sørger for at minde dig om det, når dit materiale snart skal afleveres. Med beskeder fra Biblioteket-appen bliver du hele tiden holdt opdateret om, at et materiale snart skal afleveres, og du får også besked, når et reserveret materiale ligger klar til afhentning på biblioteket. 

Hent den i App Store eller i Google Play

Download gratis din app ved at søge på på "Biblioteket" i App Store eller Google Play eller brug disse links.
App Store: "Biblioteket"
Google Play: "Biblioteket"

 
Når du har hentet appen, skal du vælge din kommune, og så er du i gang. Login er det samme, som du bruger via vores hjemmeside.

God fornøjelse.