Bibliotekaren anbefaler film

27.03.20
Se hemmelig film - derhjemme, hver for sig.

Grundet Corona-virussen kan du desværre ikke se Hemmelig Film i marts og april på bibliotekerne i Jyllinge, Viby og Ågerup.
Til gengæld kan du, hvis du er registreret som låner på Roskilde Bibliotekerne, se film på filmstriben.dk

Anbefalinger til hjemmebiografen

På filmstriben.dk finder du mange af de film som gennem årene er blevet vist i Hemmelig Film.

Vores bibliotekar Hanne står bag udvægelsen af alle film til vores hemmelig film-visninger. Her har hun udvalgt de bedste, som kan streames på filmstriben - dem du måske aldrig fik set eller gerne vil gense. God fornøjelse! Vi ser frem til igen at kunne vise film på vores biblioteker, forhåbentlig i maj og juni.

De urørlige (2011) 
Om venskabet mellem de to vidt forskellige personer, mangemillionær Phillipe, som er lam fra halsen og ned og den småkriminelle Driss. 

Jeg er stadig Alice (2014)
Alice Howland er lingvistik professor, som udviser tidlige tegn på Alzheimers. Nu bliver både Alices familie og ikke mindst hendes egen selvforståelse prøvet til det yderste.

Slumdog Millionaire (2008):
Gadedrengen Jamal, som deltager i quizzen Hvem vil være millionær og bliver mistænkt for at snyde. Filmen vandt bl.a. to Oscars i 2009 for Bedste film og Bedste instruktør. 

The Lunchbox (2013) 
Husmoren, Ila, starter en korrespondance med en enkenmand, da madpakke til hendes mad bliver leveret til den forkerte.

Jackie (2016)
Førstedamen Jacqueline Kennedy lammes af dyb sorg efter mordet på sin mand. dyb sorg. Midt i traumet skal hun finde kræfter til at trøste sine børn og definere sin mands historiske eftermæle. 

Dommerens valg (2017)
Midt i sit livs største krise står Fiona Maye overfor sin hidtil sværeste sag som dommer. 17-årige Adam er Jehovas vidne og nægter at tage imod en blodtransfusion og hans forældre er enige. Skal Fiona tvinge Adam til at leve mod sin vilje?

En ny chance til Larry Crowne (2011) 
Midaldrende Larry bliver fyret fra sit job og har aldrig taget en eksamen,. På det lokale college møder Larry den livlige Talia, som hjælper Larry med at starte på en frisk.

Precious (2008)
16-årige Precious fra Harlem er fed, grov og indesluttet. Et liv præget af fysisk og psykisk mishandling forandres, da en lærerinde sætter hende i specialskole, hvor hun lærer at læse og skrive.