Det sidste brev

"Det sidste brev fra din elsker" Læs bogen, se filmen

26.08.21
Jojo Moyes’ ”Det sidste brev fra din elsker” er aktuel i biografen – læs bogen inden du ser filmen.

Det kan være farligt at filmatisere en populær roman. Hvordan vil publikum tage imod? Er den for langt væk fra bogen? Er det nu de rigtige skuespillere? Nu er endnu af Jojo Moyes' kærlighedshistorier blive filmatiseret - det er en følelsesladet og storslået film - præcis som bogen er fyldt med følelser og tårevædende øjeblikke. 

"Det sidste brev fra din elsker"

”Det sidste brev fra din elsker” handler om journalisten Ellie, der i jagten på en god historie falder over nogle kærlighedsbreve i arkivet på hendes arbejde. Kærlighedsbreve der er skrevet 40 år tilbage i tiden. Breve vækker Ellies interesse og hun beslutter sig for at finde ud af hvem der har skrevet brevene.

Parallelt med historien om Ellie, følger vi skribenterne af brevene – den unge gifte kvinde, Jennifer Stirling og hendes elsker, journalisten, Anthony O’Hare. De har en lidenskabelig affære og Anthony beder Jennifer om at stikke af med ham, men den nat hvor de skulle stikke af, kører Jennifer galt og hun vågner med hukommelsestab. 

Vil de elskende mon få hinanden?

Jojo Moyes' forfatterskab

Jojo Moyes skriver livsbekræftende, medrivende og hjertevarme kærlighedshistorier, hvor læseren bid for bid stykker historierne sammen. Der er næsten altid et større puslespil der skal gå op og undervejs, når man lige tror at brikkerne er sat rigtigt sammen, sker der noget uforudsigeligt. 

Alle bøgerne, bortset fra de tre om Lou og Will, kan læses uafhængigt af hinanden.

Moyes har efterhånden mange bøger i bagagen, så har du læst ”Det sidste brev fra din elsker” er der masser af andre bøger at tage fat på.


 

Oprindeligt skrevet af Line, Aalborg Bibliotekerne.

Materialer