Efterårets litterære arrangementer

Del din læseglæde med andre

Efteråret er ved at melde sin ankomst. Den kolde vind, de mørke aftner, nedfaldne blade og ikke mindst masser af gode bøger. 

Det er fantastisk at samles om litteraturen; få nye synspunkter, blive inspireret, høre forfatterens tanker eller dele sine egne. På bibliotekerne findes masser af bøger, og ligeledes masser af bogelskere. Derfor inviterer vi jer til at dele jeres læseglæde i en række litterære arrangementer henover efteråret.

Læseklubber

  • Guidet fælleslæsning: Bibliotekar Ann Luther Torp læser op af en tekst, som i sammen taler om undervejs og til slut. Læseklubben mødes alle fire mandage i oktober på Ågerup Bibliotek. Læs mere her
     
  • Roskilde elsker Lovecraft: Den amerikanske forfatter H.P. Lovecraft endevendes fire onsdage, når den digitale læseklub mødes på zoom og en ny novelle diskuteres fra gang til gang. Læs mere her
     
  • Walk 'n' Talk: I Jyllinge bevæger læseklubben sig, når I mødes til en gåtur og en snak om Karin Smirnoffs roman Jeg tog ned til bror. Efter gåturen samles I på biblioteket og spiser en bid mad. Læs mere her

Bogcaféer

Glæd dig også til en lang række bogcaféer, hvor det er inspirationen og sæsonens bøger, der er i centrum.

  • Trekroner: Bibliotekarerne Karen-Margrethe Revsbæk og Ann Luther Torp tipper om 20 skøntitler fra i år. Læs mere her
     
  • Gadstrup Sognehus: Sognepræst Malene Guassora, bibliotekar Jan M. Johansen og naturentusiast Nanna Wenzell deler deres bedste læseoplevelser og fortæller om de bøger, der har gjort et stort indtryk. Imens serveres der kaffe og kage. Læs mere her
     
  • Gundsømagle: Bibliotekarerne Gitte Jacobsen og Jytte Seersholm Jensen serverer inspiration til din næste læseoplevelse fra sæsonens bøger. Vikalivino fra Ågerup serverer vin imens. Læs mere her
     
  • Ågerup: Bibliotekarerne Gitte Jacobsen og Jytte Seersholm Jensen serverer inspiration til din næste læseoplevelse fra sæsonens bøger. Vikalivino fra Ågerup serverer vin imens. Læs mere her
     
  • Viby: Bibliotekarerne Karen-Margrethe Revsbæk og Ann Luther Torp tipper om 20 skøntitler fra i år. Kjær Kager serverer lækkerier til din kaffe. Læs mere her
     
  • Jyllinge på Fjordglimt Café og Kulturhus: Bibliotekarerne Karen-Margrethe Revsbæk og Ann Luther Torp tipper om 20 skøntitler fra i år. Læs mere her

Forfatterbesøg

  • Bliv klogere på en forfatters skriveproces og research, når forfatter Lotte Kaa Andersen gæster Laden i Jyllinge. Her fortæller hun om tilblivelsen af sin roman Den inderste kerne om den danske jordskælvsforsker Inge Lehmann, der opdagede jordens kerne i 1936. Læs mere her
Tags