David Lynch - The art life

Filmanbefaling: David Lynch - The Art Life (2016)

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben.

En dokumentar om Hollywoods vildeste filmkunstner.

David Lynch er uden tvivl bedst kendt som en af de to bagmænd bag den fantastiske kultserie Twin Peaks, der i 2017 dukkede op på sendefladerne igen ovenpå en serieaflysning i 1991, efter en haltende anden sæson, og så 25 års tænkepause. (Og for pokker da den nye sæson var vild... men det må vi tage en anden gang!)

Dernæst kender en del ham nok som filminstruktøren bag stemningsfulde, plotafvisende og ofte ret vanvittige film som debutten Eraserhead (1977); road-filmen Wild at Heart (1990); Twin Peaks-filmen, Twin Peaks: Fire Walk With Me (1992); den mesterlige Mulholland Dr. (2001) samt den helt syrede, Inland Empire (2006).

Men som man kan se med egne øjne i dokumentarfilmen, David Lynch: The Art Life (2016), der nu kan ses på Filmstriben, er Lynch i virkeligheden mere en billedkunstner, end han er en filminstruktør.

   >> Se David Lynch: The Art Life på Filmstriben

Han er mere optaget af det visuelle og af lydsidens affekt – hvordan vores fysiske krop direkte påvirkes af det, vi hører og ser i filmen – end af et plot eller af at levere nogen klar mening. Han arbejder i sine film og i Twin Peaks for at fremmane en særlig stemning af noget, tit noget uhyggeligt og ukendt, og trækker ofte på sine egne oplevelser af livets særheder til at gøre det, selvom det så kan være svært at forstå, nogle gange, hvad i hans eget liv der dog har inspireret de morderiske galninge, eller de frygtelige og nogle gange groteske steder og scener.

Som filmkritikeren Andreas Halskov skrev i Filmmagasinet Ekko sidste år, i anledningen af den nye sæson af Twin Peaks: “I Twin Peaks var alle regler sat ud af kraft, alt kunne ske. Den fik hele armen med drømme og mareridt og udflugter i okkulte dimensioner. Alt det uforklarlige forblev uforklaret, mens den diabolske undertekst stak sit uhyggelige fjæs frem, bedst som man så sig i spejlet.” Det samme kunne man sige om meget af Lynchs kunst.

Jeg kan varmt anbefale dokumentarfilmen som indføring/introduktion til David Lynchs sære verdener

   >> Se David Lynch: The Art Life på Filmstriben

Oprindeligt skrevet af Koldingbibliotekerne.

Materialer
Mark Frost (f. 1953-11-25): Den hemmelige historie om Twin Peaks
Reservér
  • Bog

Den hemmelige historie om Twin Peaks

Af Mark Frost (f. 1953-11-25) (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Paradoksets kunst : om David Lynch og hans film

Af Andreas Halskov (2014)
Læs mere
Se online
  • Film (net)

David Lynch - the art life

Af Jon Nquyen, Rick Barnes, Olivia Neergaard-Holm (2018)
Læs mere