Forside Knæk koden

Find gode letlæsningsbøger

07.01.21
Børn, der lige har knækket læsekoden, er måske strandet hjemme uden bøger.

Manglende bøger er en glæde for nogle børn, men for andre børn er det surt.
Uanset hvad så er det vigtigt, at børnene læser for at opretholde deres læsekompetencer.

Fortvivl ikke, hvis I er bogløse, eller du ikke kan mætte dit bogslugende barn med de bøger, som I har derhjemme.

Det er stadig muligt at reservere og hente bøger på biblioteket. Du kan læse mere her: Få dine bøger som take-away.

Forslag til bøger fra biblioteket:

På eReolen Go kan du også låne e-bøger gratis. Du kan låne tre e-bøger om måneden. Løber I tør, er der "blå titler", som altid kan lånes.
Der er noget for enhver smag. Der er mere end 3000 letlæsningsbøger at vælge imellem – nogle sværere end andre.

Forslag til e-bøger på eReolen Go:

Hvis dit barn er til at læse om:

Hvis du synes, at det er svært at få dit barn til at læse, så:

  • Lad dit barn være med til at vælge bogen. Der er bøger om mange emner. Børn synes ikke nødvendigvis, at det, som du læste med fornøjelse som barn, er interessant i dag.
  • Læs sammen med barnet. Lav det til en hyggestund og så er du også klar til at hjælpe, hvis dit barn støder på udfordrende ord.
  • Tal sammen om bogen efterfølgende. Hvad handlede den om? Er det noget, som du kender fra din hverdag? Var den sjov? Uhyggelig?

Du kan finde flere tips til, hvordan I sammen kan få en god læseoplevelse samt forslag til flere bøger her: https://www.roskildebib.dk/nyheder/inspiration/knaek-laesekoden.
 

Skrevet af Karen Agergaard, Børne- og ungebibliotekar
 

Materialer