Franske anbefalinger fra Hanne Leth Andersen
Fredag d. 3 februar havde vi besøg af RUC's rektor siden 2014, Hanne Leth Andersen, som gæst til vores nyhedsformat Go' morgen Roskilde.
Hanne Leth Andersen kom ind på sin kærlighed til den franske kultur - hun er bl.a. udnævnt til ridder af Æreslegionen i Frankrig, Légion d'honneur for sin overbevisning, sit engagement og sin kærlighed til Frankrig og det franske sprog.
Se hendes frankofile anbefalinger her og bliv inspireret:
Jacques Brel - "han skriver flotte, dramatiske tekster om kærligheden, livet og almindelige mennesker. Bedste numre er Ne me quitte pas ; Quand on n’a que l’amour ; On n’oublie rien ; Les Flamandes"
"Edith Piaf er og bliver en helt exceptionel, intens og kraftfuld stemme inden for la chanson française. Hun var af fattige kår og startede med at synge på gaden. Hendes sange er fulde af følelser, socialt engagement og hyldester til kærligheden og til Paris. Hun skrev selv mange af sine sange fx "La vie en rose", og skrev også tekster til andre sangere. ”Je ne regrette rien” skrev hun ikke selv, men den blev en form for signatur for hende, der kunne se tilbage på et stærkt og passioneret liv, fyldt med kærlighed og skuffelser, sygdom og sceneliv"
"Françoise Hardy kom også fra fattige kår og sang mange blide og smukke serenader om kærligheden. ”Le temps de l’amour” handler om ungdommens eventyrlige tid, venner, kærlighed, skuffelser, og om tiden og hukommelsen. Hendes hit "Tous les garçons et les filles" handler om ensomheden når alle de andre har en kæreste."
"Nana Mouskouri er en græsk sanger som synger på mange sprog. Hun har bl.a. boet i Paris og indsunget en lang række gamle traditionelle romantiske franske chansons/viser, som fx ”Plaisir d’amour” og ”Aux marches du palais”, ”À la claire fontaine”. Hun er født i 1934 og lever i dag i Schweiz"
Litterære anbefalinger:
"En af mine yndlingsforfattere er Marguerite Duras. Hun var født og opvokset i fransk Indokina og skrev udfordrende og fascinerende skarpt og poetisk. Hun modtog Goncourt-prisen for den fine lille roman L’amant (Elskeren) fra 1984 hvis historie hun også har fortalt i Un barrage contre Le Pacifique (1950). Ligeledes modtog hun en Academy Award for manuskriptet til filmen Hiroshima, mon Amour (1959) med samme tema. Hendes forfatterskab er langt mere omfattende og hun var engageret i forhold til modstandsbevægelsen, krig, køn og politik."
"En vild og farverig, grusom og poetisk roman om tiden lige efter 1. verdenskrig i Frankrig er Au revoir là-haut (Vi ses deroppe) af Pierre Lemaître, der for denne bog modtog Goncourtprisen i 2013. Historien tager afsæt i krigens sidste uger, hvor der vokser et stærkt og særligt venskab frem mellem to unge mænd, hårdt mærkede fra skyttegravene og fra hvert sit sociale miljø. Bogen handler om menneskers ondskab, egoisme, dumhed og frygt – og om vilje, kærlighed og drømme. Handlingen tager udgangspunkt i et gigantisk svindelnummeret der udhænger falskheden i tiden efter krigen."
"Antigone af Jean Anouilh er en tragedie inspireret af den græske mytologi og Sofokles’ skuespil af samme navn. Stykket blev opført første gang i Paris i 1944 under besættelsen. Stykket handler om de to grundpositioner, på den ene side afvisningen af autoriteter, renheden og uskyldigheden i kampen mod dem, og på den anden side den til tider grusomme ansvarlighed som magthaveren føler sig kaldet til at udvise for at opretholde lov og orden. Stykket er relativt let at læse på fransk, og bruges en del i undervisning."