cover

Hjemlige mord er ikke hyggelige

05.03.21
Her under anden omgang af vores delvise husarrest, hvor man ikke har så mange andre steder at være end hjemme.

Så er det måske meget godt at blive mindet om, at det kunne være meget værre. Man kunne fx bo sammen med et menneske, man måske langsomt opdager, man overhovedet ikke kendte. Og måske er den person i virkeligheden en, man skulle have holdt sig langt, langt væk fra…  Krimigenren Domestic Noir bragede frem for nogle år siden med bl.a. Gillian Flynn i front. Men der er andre forfattere, der får en til at glæde sig over at være single…

Behind Her Eyes af Sarah Pinborough        

Louise er en helt almindelig enlig mor, der arbejder som sekretær. En sjælden aften i byen møder hun den dejlige David, der mandag morgen viser sig at være at være hendes nye chef. David er for øvrigt er gift med den smukke Adele. Louise og Adele bliver venner, men jo mere Louise lærer ægteparret at kende, jo flere ting skæmmer det pæne ydre billede; David er meget kontrollerende, og Adele virker bange for ham. Hvad sker der egentlig i det forhold?
Dette her er en historie, hvor man skal følge godt med og holde på hat og briller til sidst! Faktisk resulterede det i en nærmest verdensomspændende sammensværgelse, hvor læsere holder på hemmeligheden om slutningen.

Bogforside

Rachel Hawkins: The Wife Upstairs        

Jane har en broget fortid og arbejder nu som hundelufter i et rigt, aflukket boligområde i Alabama. Da Eddie, en rig enkemand, fatter interesse for hende, begår hun den store fejl at falde for ham, for hans døde kone er svær at bide skeer med. Bea døde sammen med sin forretningspartner i en bådulykke og ligene blev aldrig fundet. Jane er ikke den eneste, der har en fortid.
Inspirationen fra Jane Eyre er umiskendelig, men dette er en moderne Jane, der ikke er en pæn og hjælpeløs ung kvinde. Der er masser af hemmeligheder og overraskelser, og man behøver ikke at kende originalen. Gør man det, så er der til gengæld masser af små sjove gensyn og twists.

Bogforside

 

Af Susan Jessen Spiele, bibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne.

Tags
Materialer