projektopgave

Opgavehjælp- Informationssøgning og kildekritik (7.- 9. klasse)

31.05.23
Skal din klasse skrive opgave? Vi hjælper dem med at søge og finde information og være kildekritiske.

Vi introducerer eleverne for digitale databaser de kan bruge til opgaveskrivning, og har en diskussion om forskellen mellem søgemaskiner som fx Google og databaser.

Eleverne får også færdigheder indenfor søgeteknik og introduceres til Roskilde Bibliotekernes hjemmeside. Vi sætter god tid af til at eleverne selv kan prøve kræfter med at søge og finde digitale eller fysiske materialer til deres opgaver på dagen.

Det har aldrig været vigtigere at være i stand til at sortere falske, forkerte og fejlagtige informationer fra de rigtige og sande. Derfor er der i forløbet også fokus på misinformation, desinformation og malinformation  & digital dannelse, og med gode råd til hvordan man forholder sig kritisk. 

Klassetrin: 7.- 9. klasse
Sted: Jyllinge, Roskilde og Viby Bibliotek
Tidspunkt: januar- marts
Varighed: 1,5 time
Tilmelding: december- januar

Som supplement til opgaveskrivning

Forløbet er især relevant i forbindelse med projektopgaver. Vi lægger vægt på, at introduktionen foregår på et tidspunkt, hvor eleverne kender emnet for deres opgave, og har påbegyndt arbejdet med problemformulering. Eleverne må gerne have valgt emne for deres opgave, og skrevet den første problemformulering. Eleverne må gerne medbringe egen computer eller mobil til at søge på.

Kontakt og tilmelding

Vi sender invitationer til folkeskolernes læringsvejledere i starten af december. Kontakt bibskole@roskilde.dk for spørgsmål.

Tags