Lydbøger til bilferien

18.06.20
Har du brug for korte lydbøger til køreturen, så læs med her.

Her finder du gode lydbøger for voksne. Alle lydbøger er korte, højst 4 timers lytning. Lyt til dem sammen, få en fælles oplevelse, bliv klogere og få en god snak.

Lyt fx til klassikere som John Steinbecks "Perlen", Karen Blixens "Babettes gæstebud" og Albert Camus' "Den fremmede".

Eller lyt til historier med gribende menneskeskildringer som Franz Werfels "Et brev fra en kvinde", Graham Swifts "En helligdag" eller Robert Seethalers "Et helt liv".

Er du mere til et godt grin, så findes disse morsommer lydbøger på eReolen: Stine Pilgaards "Lejlighedssange" om livets gang i en andelsboligforening, Gitte Broengs "Frøken klokken" og Kristina Nya Glaffeys "Mor og Busser" om hverdagen i en familie med to mødre.

Alle de nævnte bøger kan du lytte til fra din telefon eller tablet med eReolen.
 

Vil du hellere lytte til faglitteratur, kan du give dig i kast med serien "Tænkepauser" fra Aarhus Universitet, hvor forskere har lavet kortfattet formidling indenfor deres områder.

Her finder du en mangfoldighed af emner, og de findes også som lydbøger eller podcast på eReolen.