Månefakta

12.04.19
Vi har i forbindelse med arrangementet "Du gamle måne" stillet Michael Linden-Vørnle nogle spørgsmål om månen. Svarene på dem finder du herunder sammen med nogle anbefalinger af faglitteratur og podcast om måne.

Jorden set fra månen

 

Film og podcasts

Bliv klogere på Månen og månelandingen i det store podcastunivers.

På listen her finder du dansksprogede podcast-episoder fra bl.a. Politiken og Ingeniøren samt engelsksproget lytning fra bl.a. USAs rumfartsorganisation NASA og den britiske avis The Guardian.

Danske podcast om månen

Podcast-episode fra Ingeniøren om de aktuelle planer for en ny månelanding.

Hvorfor fascinerer Månen os? Politikens Poptillæg debatterer spørgsmålet i anledning af filmen 'First Man' om astronaut Neil Armstrong og Luisianas udstilling om månen. 

Hvorfor har ingen gidet besøge Månen i over fire årtier, og hvordan kan Månen i fremtiden blive vores springbræt til resten af universet. Podcast-episode fra Politiken.

 

Engelsksprogede podcast om månen

Overraskende videnskabelige facts om Månen, bl.a. at den langsomt bevæger sig væk fra jorden, fra den amerikanske rumfartsorganisation NASAs Gravity Assist-podcast.https://www.nasa.gov/mediacast/gravity-assist-podcast-the-moon-with-sarah-noble

NASA-chef Jim Bridenstine fortæller om NASAs planer for at sende astronauter til Månen og derfra videre til Mars. https://www.nasa.gov/mediacast/gravity-assist-with-jim-bridenstine

The Guardians Science Weekly-podcast har talt med astronaut og leder af Det Europæiske Astronautcenter om Månen i politisk og fremtidigt perspektiv. https://www.theguardian.com/science/audio/2015/oct/30/science-weekly-podcast-humans-return-moon-iss-tim-peake

Månens mørke side. The Guardians Science Weekly undersøger hvorfor der er fornyet interesse for at udforske Månen efter den kinesiske Chang’e 4-mission i januar 2019. https://www.theguardian.com/science/audio/2019/jan/11/exploring-the-far-side-of-the-moon-science-weekly-podcast

Et grundlæggende og omfattende blik på Månen præsenteret af astronomi- og rumnyhedssitet Universe Today. https://www.universetoday.com/20863/podcast-the-moon-part-1/

Moonstruck-podcasten zoomer ind på menneskets forhold til rumfart i flere episoder. Vært er Thomas González Roberts, docent ved USAs Smithsonian National Air and Space Museum. https://www.moonstruckpodcast.com/

 

Interview

med Michael Linden-Vørnle

Michael Linden-Vørnle


Michael Linden-Vørnle, astrofysiker (ph.d) og chefkonsulent ved DTU Space, besvarer fem spørgsmål om månen og afslører bl.a. sin egen yndlingsmåne.

1. Hvorfor har Jorden kun én måne?
Det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan Jordens måne er opstået. En af de mest sandsynlige forklaringer er, at Jorden meget tidligt i Solsystemets historie blev ramt af en klode, der var ca. på størrelse med planeten Mars – ca. halvt så stor som Jorden. Sammenstødet skabte en sky af stenmateriale i kredsløb om Jorden, der så klumpede sig sammen til Månen. Man kan derfor sige, at det er et tilfælde, at Jorden kun har én måne.

2. Hvor mange måner findes der i vores solsystem?
Der er netop nu 185 kendte måner i Solsystemet. Jupiter er med 79 kendte måner den mest månerige planet. Flere af Solsystemets måner er faktisk større end Solsystemets mindste planet Merkur: det gælder Saturns måne Titan og Jupiters måne Ganymede.

3. Har du en yndlingsmåne?
Min absolutte yndlingsmåne er Jupiters måne Europa. Den er dækket af et tykt lag af is, men under isen er der efter alt at dømme et dybt ocean af saltvand. Måske er der liv i dette ocean! I fremtiden vil vi formentlig sende en rumsonde til Europa for at undersøge månen og dens saltvandsocean.

4. Hvorfor er måner interessante at kigge nærmere på, når man gerne vil vide noget om universet?
Måner kan lære os meget om de processer og mekanismer, der har været på spil, da Solsystemet blev dannet for næsten 4,6 milliarder år siden. For Månens vedkommende, så er dens udvikling tæt knyttet til Jordens. Ved at studere Månen kan vi derfor også lære noget om vores planet.

5. Kan du anbefale en god bog, film eller et stykke musik, der handler om Månen?
En meget fascinerende film om Månen og udnyttelsen af Månens ressourcer er ”Moon” fra 2009. Filmen er spændende og lidt uhyggelig – og meget overraskende!

 

Materialer