Online magasiner på RBdigital

Online magasiner til din tablet

15.12.20
Lån digitale magasiner direkte på din computer, tablet og smartphone med RBdigital.

I RBdigital findes primært engelsksprogede magasiner, men også magasiner på andre sprog bl.a. dansk inden for en bred vifte af emner.

Sortér f.eks på sprog eller find dit næste online magasin ud fra de over 20 emner. Se alle de danske magasiner du kan læse med RBdigital.

Mad & vin

De madglade kan dykke ned i magasiner som Spis bedre eller BBC Easycook og finde inspiration til lækre retter. Mangler du lidt inspiration til vin, så er der hjælp at hente i Din Vinguide.

Historie

Vil du gerne blive klogere på historien, så tilbyder RBdigital en håndfuld spændende magasiner inden for det emne. Lån f.eks. BBC History Magazine eller All About History.

Hjem og have

I RBdigital kan du finde hele tre danske magasiner inden for emnet 'Home & Garden: Alt om haven, Antik & Auktion, ISABELLAS. Her får du rig inspiration til dit næste have- og indretningsprojekt. 

Sundhed & træning

Lad op til din næste løbetur eller udfoldelser på yogamåtten med Runner's World og Yoga Journal. Interesserer du dig mere for psykologiske temaer og personlig udvikling, så kan du låne det danske magasin Psykologi på RBdigital. 

Første gang du bruger RBdigital

For at låne magasinerne skal du først oprette en profil hos RBdigital, hvis ikke du har en i forvejen. Så kan du låne lige så mange magasiner, du vil.

Læs vores vejledning til hvordan du bruger RBdigital

Materialer