Læsekompas

Prøv litteraturens Netflix

06.06.19
Personlig inspiration til læseoplevelser.

Læsekompasset giver inspiration til læsning af skønlitteratur på en helt ny måde.

Med Læsekompasset kan du få personlig inspiration til læseoplevelser.

Er du fx til korte,  humoristiske og hurtige bøger, eller er du mere i humør til en roman med en uhyggelig og dyster stemning fortalt i et langsomt tempo? Læsekompasset beskriver skønlitterære bøger på en ny måde, og giver brugere mulighed for at lede efter inspiration på andre måder end dem, vi er vant til både på nettet og i det fysiske bibliotek.

Læsekompasset indeholder et udvalg af skønlitteratur for voksne, der er tilgængeligt til hjemlån eller som e-lån fra folkebiblioteker. Mængden af værker øges over tid og Læsekompasset sigter mod at tilbyde en bred vifte af litteratur. Alle værker indekseres med oplevelsesorienterede metadata - emneord,  for at gøre det muligt for brugere at navigere i litteratur på en ny måde. Der er mulighed for at fremfinde værker og bestille dem direkte i Læsekompasset. 

Læsekompasset giver også brugere mulighed for at oprette og dele lister med bøger.

Betaversion af Læsekompasset

Læsekompasset er lanceret som en betaversion. Dette betyder, at vi fortsat tester og justerer. Den version af Læsekompasset, du oplever er ikke helt færdigudviklet og du vil opleve at løsningen udvikler sig over tid.

Hvem står bag?

Læsekompasset er skabt i samarbejde med de danske folkebiblioteker og drives af DBC.

Benyt siden her:  www.læsekompas.dk