Vær kreativ derhjemme

19.03.20
Kreativt hus for børn har en masse tips til, hvad I kan lave derhjemme.

Keder ungerne sig? Vi kommer dig til undsætning med forskellige kreative ideer, som du kan lave med børnene, eller måske sætte dem i gang med, mens du arbejder hjemmefra.

Du kan følge Kreativt hus for børn på Instagram og Facebook og løbende få nye ideer til små kreative projekter. Vi har også samlet en række af aktiviteterne herunder.

 

 

Lav en kikkert

Lige til at tage med ud i haven eller naturen og kigge på fugle med.

Alt du skal bruge er: To toiletruller eller køkkenruller, snor, maling, limpistol, pynt (eks. fjer, pomponer eller piberensere)

 

Fra toiletrulle til musefamilie

Find toiletrullerne frem og omdan dem til en lille musefamilie og find på historier om, hvordan de bor og lever.

Alt I skal bruge er: Toiletruller, pap, gavepapir,, stof, tusser (gerne Posca, hvis du har), maling, limpistol

 

Design dit eget racerspil

Start med at lave små biler i perler, bilerne skal være i forskellige farver, så hver spiller har sin farve.
Find derefter et stort stykke pap, karton eller papir og lav en spilleplade.

Alt du skal bruge er: Perler, perleplader, strygejern, bagepapir, tusser (gerne Posca eller sprittusser), pap, karton eller papir

 

Tegn børnene i stor størrelse

Find en stor rulle papir (kan købes i fx malerbutikker eller IKEA)  og en tus (gerne posca eller sprittus) frem. Læg papiret på gulvet og tegn en silhuet rundt om barnet og klip derefter papiret af. Børnene kan nu tegne eller male ansigt og tøj på sig selv.

 

Gækkebreve

Foråret er ved at springe ud, og påsken nærmer sig. Selvom det ikke helt er blevet det forår, vi drømte om, så skal der påskehygges, og hvad er en påske uden gækkebreve? Find derfor papir og saks frem og klip fine gækkebreve – skriv derefter på rim på brevet og lav prikker, hjerter eller andet med det antal bokstaver, dit barn har i sit navn. Pluk eventuelt en lille blomst og læg med i brevet, derefter send brevet til for eksempel en bedsteforælder. 

 

Fuglehuse og påskekyllinger

Lav jeres egne fuglehuse af mælkekartoner og påskekyllinger af kinderæg og start med at pynte op til påske.

Alt I skal bruge er: Mælkekarton, kinderæg (de æg, der er inde i chokoladen), ispinde, karton, gavepapir, sakse, maling eller posca-tuscher og limpistol.

 

Lav påskekyllinger og påskehare af pomponer

En hyggelig aktivitet med børnene er at lave kyllinger og harer ud af pomponer, som mange forældre nok kender fra sin barndom. 

Alt I skal bruge er: Acrylgarn, pap/karton, en kop at tegne efter, blyant, saks, nål, pap og evt. plastiskøjne. 

 

 

Påskepynt i perler

Det er altid dejligt at opleve grene springe ud indendørs især i en tid, hvor vi er meget indendørs.  Så derfor start med at gå ud og finde nogle grene og sæt dem i en vase. Derefter kan I gå i gang med at lave påskeliljer, vintergækker, påskeæg, harer og kyllinger i perler. Alt I skal bruge er: perler (find gerne påskefarver frem), perleplader, bagepapir, strygejern og snor.

Lav påskeharer og kyllinger af æggebakker

Selvom det ikke bliver de store påskeborde med venner og familie i år, så kan man godt pynte op til påskefrokost i hjemmet eller sommerhuset med den nære familie. En simpel lille kreativ idé er at lave påskeharer ud af æggebakker, og så kan haren holde små chokoladepåskeæg. Alt I skal bruge er: æggebakker, karton og poscatusser.     

 

Pimp dit gamle påskeæg

Find jeres gamle påskeæg frem og derefter karton, gavepapir, poscatusser, maling, pailletter, fjer og andet sjovt frem. Gå derefter i gang – skal det forstille et dyr, et drageæg, eller vil du lave et personlig æg med dit navn i perler?

 

Forvandl grene til seje magiske drager

Start med gå en tur i skoven og gå på jagt efter grene i alle størrelser og former. Derefter har I brug for akrylmalning, karton, sakse, sjove øjne og limpistol. Derefter kan I gå i gang med at forvandle generne til eventyrlige drager. Måske dragerne kan vogte i jeres børneværelse?

 

Design sjove snegle og lav kapløb

I skal starte med en lille skattejagt enten til stranden eller skoven for at finde tomme muslingeskaller. Når I kommer hjem, skal I finde silkclay, poscatusser, karton, limpistol, sakse og en terning frem.  Og så kan I gå i gang med at kreere sjove og fantasifule snegle. Til sidst tegner I en bane til sneglenes kapløb på et stykke pap, og så er alt klart til den store sneglekonkurrence.