Vær kreativ med børnene i påsken
Så er gækkebrevesæsonen i gang!
Der skal laves gækkebreve til farfar, moster og måske vennerne i skolen eller børnehaven. Find papir eller karton og saks frem. Gå derefter i gang med at klippe. Når gækkebrevet er lavet, skal der skrives et lille rim i. Et eksempel kan være: Omme bag en rosenhæk fandt jeg denne lille gæk. Den var nylig kommet op, derfor frøs dens lille krop.
Lav påskeharer til haven eller potteplanterne
Tag på tur og find Y-grene og tag dem med hjem.
Dertil skal I bruge maling eller sprittusser, tekstilrester, saks og måske en limpistol, små pompon og øjne.
Find æggebakkerne frem og skab flot påskepynt
Det er utroligt hvad man kan skabe ud af æggebakker. ALT I SKAL BRUGE ER: Limpistol, fjer, farver, sprittusser og sakse.
Forvandl æggeskaller til sjove æggehoveder
Tag vare på tomme æggeskaller, de kan forvandles til sjov påskepynt.
ALT DU SKAL BRUGE ER: rene æggeskaller, sprittusser, papir, øjne, universallim, saks, og hvis i har, så er det også sjovt med karsefrø og piberensere.