topfoto.jpg

5 oplevelser med 'Feministisk forår'

20.02.19
Vi sætter spot på køn og identitet i marts.

I anledning af kvindernes internationale kampdag den 8. marts og 50-året for pornoens frigivelse sætter vi spot på køn og identitet.

Kom til én eller flere af vores 5 oplevelser på Roskilde Bibliotek i marts. Men skynd dig – for flere af arrangementerne er snart udsolgt.

Her kan du få et overblik, samt tips til andre gode sager om forårets tema.

Se alle arrangementerne på vores Facebook.

 

1.jpg
OPLEVELSE #1

FINDES ÆGTE PORNO? DEBAT OM FEMINISTISK PORNOGRAFI
Porno og kvindefrigørelse er ofte blevet fremsat som hinandens modsætninger, men de seneste år har feminister taget pornoen under kærlig behandling, og en ny slags porno har set dagens lys. Hvad er 'fairtrade' eller måske 'ægte' porno? Hvorfor kommer den netop nu? Og hvordan er den feministisk?

Forfatter og kulturjournalist Maja Nyvang Christensen sætter emnet i en historisk og kulturel kontekst, mens Caroline Due og Anne Sofie Steen Sverdrup fra Bedside Productions fortæller om at producere feministisk porno, hvor de både står foran og kameraet.

TIP: Du kan lytte til DR's podcast om ægte porno med Caroline og Anne Sofie her.

Onsdag 6. marts på Roskilde Bibliotek - køb billet

TIP: Tjek den danske fotograf og selverklærede feministiske porno-filmmager Goodyn Green's hjemmeside med mange æstetisk smukke billeder. Hun har siden 2007 boet og arbejdet i Berlin. Fotoet i toppen af denne artikel er taget af Goodyn Green.

 

shit_chalou.jpg
OPLEVELSE #2

FRONTKVINDER - FOREDRAG OM SHIT & CHALOU

Rockbandet Shit & Chalou forandrede det danske kulturlandskab. Mod sig havde de fordomme og rabiate rødstrømper. Med sig havde de venskab, viljestyrke og sange fra unge kvinders synspunkt. Foredraget skildrer et band, der blev stilikoner, skrev klassikere som Smuk og dejlig, og hvis betydning stadig vokser.

Onsdag 13. marts på Roskilde Bibliotek - køb billet

rapport.jpg
OPLEVELSE #3

FRI PORNO OG UGENS RAPPORT - FOREDRAG & DEBAT

Mød to forfattere, der begge har skrevet om pornografi. Søren Hein Rasmussen fortæller om sin bog Fri porno, og Søren Anker Madsen præsenterer Historien om Ugens rapport. Hør de to hver for sig og sammen, når de går i dialog med hinanden og publikum.

Onsdag den 20. marts, Scenen på Roskilde Bibliotek - køb billet

TIP: Vil du vide mere om lovgivning om pornografi og det historiske bag, så læg vejen forbi danmarkshistorien.dk

krimi.jpg
OPLEVELSE #4

BOOKTALK: DEN KVINDELIGE HOVEDROLLE I KRIMIEN

Susan Jessen Spiele og Lise Kok fra Roskilde Bibliotekerne guider dig til de allerbedste krimiudgivelser med kvinder i hovedrollen. De fortæller også om genrens karakteristika og ser nærmere på, hvordan kvinden bliver portrætteret. 

Onsdag 27. marts på Roskilde Bibliotek - hent gratis billet

TIP: I anledning af kvindernes internationale kampdag den 8. marts sætter Litteratursiden.dk spot på markante kvindelige danske forfattere fra de sidste 400 år. Læs om vores kvindelige fyrtårne her.

gingender.jpg
OPLEVELSE #5

FÅ BILLETTER! - GIN & GENDER: OM EROTIK
Nyd en aften i litteraturens tegn med en gin & tonic i hånden, når vi får besøg af Selskab for Ligestilling og Dansk Kvindesamfund. Det bliver en aften med stemningsfuld højtlæsning af (latter)provokerende, tankevækkende og rystende tekster med fokus på erotik. 

Torsdag 28. marts på Roskilde Bibliotek - køb billet

TIP: Besøg KVINFO, Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. KVINFO er samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion.

 

 

 

Tags
Materialer