Soda 1

Actiontegneserie med fuld fart på

30.12.19
Soda er en krimiserie tegnet i humoristisk stil. Serien er på 13 albums, der alle er udgivet på dansk.

Se en video om Soda her:

David Solomon - til daglig kaldt Soda - er politiassistent i New York, men skjuler jobbet for sin mor, der tror han er præst. Det er en tilbagevendende situation i historierne, at Soda med nød og næppe ikke spolerer sit cover. De deler en lejlighed på 23. sal, så Soda har masser af tid til at klæde om i elevatoren.

Soda 2

 

I New York lander Soda altid midt i en heksekeddel af biljagter, voldsomme slåskampe, nervepirrende nærdødssituationer og generelle problemer, som han må tænke eller slås sig ud af. Det er meget underholdende, og tempo og engagement holdes gennem seriens 13 albums.

Soda 3

 

Forfatteren Tome var i mange år den ene halvdel af holdet, der lavede Splint & Co., og han har en fin fornemmelse for at balancere humor og spænding. Gazotti, der har tegnet langt hovedparten af serien, er en ferm håndværker. Han har bl.a. også tegnet serien Alene, der netop er genoptaget på dansk. Aktionscenerne strutter af energi, og hans moderne take på klassisk Marcinelle er blød og spændstig på samme tid. Lige som den slags skal være! Læg dertil en lang række spændende lokationer og ditto bipersoner - herunder kollegerne Tchaikowsky og Bab - og resultatet er sjovt og spændende på samme tid.

Soda er en supercool serie, der nu er komplet på dansk.

Materialer