Anbefalet: Bøger der sætter aftryk

22.02.18
Kunsten at gøre det meget personlige til et stærkt litterært værk

af Anette Øster, Leder af Viden og Oplevelse, Roskilde Bibliotekerne

Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage (2017) er af de smukkeste og stærkeste bøger, jeg har læst.
Det krævede lidt af et tilløb at få den læst, for den handler om det værste af alt, at miste sit barn. I foråret 2015 mistede Aidt sin 25-årige søn.
Bogen handler om at være i sorgen og om at finde vej tilbage til livet. Den er skrevet i små prosastykker, der både er poetiske, lyriske og frem for alt rørende.

Den beretter om den forfærdelige ulykke og om den efterfølgende sorg, men den handler også om alt det, Carl var og inddrager brudstykker af andre værker skrevet af kunstnere, der også har mistet et barn bl.a. Nick Cave, der på mange måder deler skæbne med Aidt.
Med Carls bog formår Aidt at formidle det sværeste uden, det bliver for privat, at gøre noget meget personligt til et litterært værk, der rører og beriger. Det er en smertefuld og samtidig utrolig smuk bog.

Leonora Christina Skov har som Aidt taget fat om det mest private, det som gør ondt og formår at formidle det i et litterært og vedkommende værk.

I Den, der lever stille (2018) fortæller hun om det værste af alle svigt, nemlig forældrenes. Skov beretter om en barndom fuld af skyld og forældrenes afvisning, da hun som ganske ung springer ud som homoseksuel. Om at få skylden for morens kræftsyge og om at bygge sig selv op og skabe Leonora og lade et navn og en barndom blive en parentes, et mellemnavn.

Om barnets og den voksne kvindes higen efter accept og kærlighed og om at vælge sig selv. Det er en kunst at skrive så personlig en historie og forvandle den til et vedkommende og interessant litterært værk for en bred læserskare, men det formår Skov til fulde.    

Materialer