Benjamin Koppel anbefaler

Læs om besøget

I denne uge havde vores nye serie af litterære saloner præmiere og første gæst i rækken var forfatter og musiker Benjamin Koppel.

Koppel er lige nu er aktuel med sin første bog, den historiske roman Annas sang. Bogen er inspireret af farfarens søsters historie og de 60 læseglade gæster i salen kunne næsten alle skrive under på, at de havde slugt den i ét væk. Udover at høre Koppel fortælle om romanen og arbejdet med den, fik de heldige gæster også lov at høre Koppel spille et nummer på vores flygel. 

Hvad læser Benjamin Koppel?

Biblioteket er et sted, som Koppel er begejstret for. Vi spurgte ham, hvad han særligt godt kan lide ved biblioteket, og svaret var, at det er stedet hvor "fællesskab og fælleseje skaber rum for refleksioner og debat". Særligt fællesskabet og den fælles glæde ved litteraturen fik Koppel lov at føle på, da han var på besøg.

Den glæde tager Koppel del i, og vi nåede også at høre ham, hvilken bog han lytter eller læser til lige nu, og om han har en bog, han altid anbefaler. Til det svarede han ganske kort: "Jeg er netop begyndt på Linn Ullmanns De urolige og jeg kan altid anbefale Karel Capeks Krigen mod salamandrene - kort og godt en fantastisk og noget overset roman fra 1936."

Denne gang handlede den litterære salon om biografiske romaner som genre, og til det tema havde bibliotekar Ann Luther Torp fundet fire titler frem, som hun anbefaler fra genren. Se anbefalinger i bunden af denne artikel.

 

Materialer