Bernard Prince

Bernard Prince - klassisk spændingsserie

19.12.19
Bernard Prince er en klassisk spændingsserie, skabt af forfatteren Greg og tegneren Hermann i 1966.

Den klassiske serie har ikke været tilgængelige på dansk i 30 år, men nu genudgives serien komplet, i fire store samlebind. De tre første er udkommet og nummer fire er lige på trapperne.

Bernard Prince


Greg er en af sin generations største tegneserieforfattere, og han har skrevet manus til bl.a. Red Kelly, Splint & Co. - han er således medopfinder af superskurken Zorglub - Bruno Brazil, Clifton samt Oliver og Columbine. Det var en meget ung Hermann, der startede på Bernard Prince. Senere var han en superstjerne i flere årtier, og har bl.a. tegnet Gregs Red Kelly, samt sine egne serier Jeremiah og Tårnene i Maury-skoven. 
 
Bernard Prince er Greg i topform og Hermann lige før hans storhedsperiode. Således bliver læseren vidne til en voldsom tegnemæssig udvikling gennem de fire bind. Fra de første korte episoder, hvor Prince er politiinspektør i Interpol, tegnet i ganske anonym streg, til den sidste håndfuld albums, der er gennemsyret af ren tegnemagi.

Bernard Prince 2

 
Persongalleriet er, udover skibet Cormorans kaptajn, Bernard Prince, larmende og øretæveuddelende Barney Jordan, og skibsdrengen Djiin. Læg dertil et hav af skapt skårede skurke, som vores helte møder i fantasifulde lokationer. Greg tildeler ofte naturen en af hovedrollerne i handlingen, og det forstærkes yderligere med Hermanns imponerende evne til at tegne jungle, ørken, regnvejr, og lignende. 
 
Fantastisk at igen have mulighed for at læse denne euroklassiker. 

 

 
 
Materialer