
Betal gebyrer og erstatninger på en ny måde
Fra den 1. marts kan du ikke længere betale gebyrer eller erstatninger på biblioteket, via hjemmesiden roskildebib.dk eller via appen Biblioteket. I stedet får du opkrævning i e-boks. Fremover skal gebyrer og erstatninger betales i ”Mit betalingsoverblik”, hvor du kan betale med kort eller MobilePay. Du kan også betale indbetalingskortet i din netbank eller i banken. Borgere, der er fritaget for digital post, vil modtage almindelig brevpost.
NB!
Der er en kort overgangsperiode, hvor ”gamle” gebyrer og erstatninger ikke kan betales i Mit Betalingsoverblik, men skal betales på bibliotekets app 'Biblioteket' eller her på hjemmesiden.
Ændringen sker, fordi al opkrævning overgår til Roskilde Kommunes Opkrævning for at ensrette og effektivisere betalinger til kommunen. Du vil fortsat kunne følge dine gebyrer på din lånerprofil på roskildebib.dk eller i appen ”Biblioteket”.
Gebyrtakster og øvrige lånervilkår forbliver uændrede.
Under FAQ om gebyrer og regninger kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.