Resens kort over Roskilde, 1766, detalje
Resens kort over Roskilde, 1766, detalje

Branden der ødelagde Roskildes middelalderarkiv

Bybranden i 1731 ødelagde langt de fleste dokumenter om Roskildes historie fra middelalderen. Af den grund skal man bruge andre kilder til at forstå Roskildes middelalder.

Skrevet af: Adam Stoltenberg. Studentermedhjælper ved Roskilde Arkiverne

Hele dagen den 13. april 1731 klokken 3 om eftermiddagen blev der fra vagttårnet i Skt. Laurentii Kirke ringet med klokkerne. I den stille købstad vidste alle, hvad det betød. Brand var en allerstedsnærværende fare i de danske købstader. For tredje gang på en enkelt uge stod købstaden i lys lue. Der var brudt ild ud hos en bager. Ilden tog let fat i de tætbebyggede bindingsværkshuse med stråtag. I løbet de næste seks timer brændte en stor del af det centrale Roskilde: 40 huse, gårde, vagttårnet og rådhuset[i].

Rådhuset eller Rådstuen var centrum for administrationen i den lille købstad Roskilde. Her har borgmesteren og rådmændene holdt til. De har administreret byen og ført retssager i økonomiske anliggender.  Også Byfogeden holdte til her, han var kongens mand i byen og indsamlede skat og dømte i kriminelle sager. Der har været et rådhus i Roskilde siden i hvert fald 1268, og siden 1386 kan vi være sikre på, at der var rådhusbygning på (hvad der i dag hedder) Stændertorvet[ii]. I bygningen har man med al sandsynlighed opbevaret alle dokumenter fra retssager, skatteopkrævninger, protokoller, korrespondance som der hørte byen til. Det var jo vigtigt at have papirerne i orden, hvis man senere hen blev uenig om en gammel aftale! Med branden i 1731 brændte hele bygningen og arkivet ned til grunden.

Resens kort over Roskilde, 1766, detalje

Bygningen der springer frem mod gaden til højre er Roskildes middelalderlige Rådhus. Bygningen udbrændte totalt i 1731 sammen med byens arkiv. Kilde: Peder Hansen Resens kort over Roskilde 1766. Ikke-udgivet.

Roskildes tabte middelalderarkiv

Ingen ved præcis hvad Roskilde Rådstue havde gemt væk i deres arkiv. Der findes ingen fortegnelse, bibliografi eller afskrift. Arkivet har været et produkt af rådhusets bureaukrati, og datidens borgmestre regnede nok ikke med, at deres sagsbehandling ville være interessant flere hundrede år senere. Men for historieinteresserede fremstår branden som en katastrofe: I løbet af seks timer brændte hundredevis af års kilder til Roskildes historie.

Når man i dag undersøger Roskildes historie fra før branden i 1731, finder man altså sjældent kilder fra selve Roskilde. For at forstå byens tidlige historie, er man nødt til at bruge kilder skabt af andre end de centrale myndigheder i Roskilde. Disse kilder har været opbevaret andre steder, i andre arkiver, som overlevede middelalderens hyppige brande. Hvis man vil forstå kirkens historie, kan man for eksempel læse pavernes breve til kirkerne i Roskilde, fra Vatikanets afskrifter. Hvis man vil forstå handelens historie, kan man læse skomager- og smedelaugets ”laugsskrå” – en slags vedtægter for deres medlemmer (laugene opbevarede selv deres skrå). Hvis man vil forstå administrationen af byen, kan man se på de nationale skatteopkrævninger i for eksempel Kong Valdemars Jordebog.

Fugtmålere og lovgivning passer på nutidens arkiver

Når Roskilde Lokalhistorisk Arkiv i dag ligger godt beskyttet under Roskilde Bibliotek, tages der mange forholdsregler for at sikre vores samling mod tyveri, ild og vand. For det første følger arkivet arkivloven, der kort sagt siger at arkivalier skal opbevares på betryggende vis[i]. Ud over det skal Roskilde Arkiverne dog også leve op til en lang række krav om ”God Arkivskik” og det internationale ”Kodex for Arkivarer”. Kolding Stadsarkiv udtrykker kort problematikken: ”Ild er arkivaliers værste fjende. Vand er den næstværste. Med ild følger som oftest vand.”[ii].

Fra middelalderen indtil 1933 ringede kirkeklokken I Skt. Laurentii kirke ved brand[iii] i dag er det brandalarmer og fugtmålere, der passer på Roskildes historie.

[i]Arkivloven. LBK nr 1201 af 28/09/2016.

[ii]"God Arkivskik”. Kolding Stadsarkiv. https://stadsarkiv.kolding.dk/forvaltningen/god-arkivskik. Tilg. 16.4.2020.

[iii]Roskilde brænder. Roskilde Brandvæsen 1874- 3. januar 1974. Roskilde Kommune. s. 80

[i]Roskilde brænder. Roskilde Brandvæsen 1874- 3. januar 1974. Roskilde Kommune. s. 17-20

[ii]Om Rådhuset. Roskildes Historie. Finn Gaunaa. https://roskildehistorie.dk/1400/billeder/bystyre/raadhus/raadhus.htm. Tilg. 16.4.2020.